OVERBLIK: Det er den formodede IS-sympatisør tiltalt for

En 24-årig mand er som den første dansker tiltalt for at lade sig hverve af Islamisk Stat.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En 24-årig mand er tiltalt for en lang række forhold, når Retten i Glostrup torsdag tager hul på den første af 14 retsdage i sagen mod en formodet IS-sympatisør.

Her er et overblik over, hvad manden er tiltalt for:

* Mellem 14. juli 2013 og 14. oktober 2013: Skal i mindst et tilfælde være rejst til Syrien og der have ladet sig hverve af Islamisk Stat (IS).

* Frem til 18. marts 2015: Skal have haft til hensigt at rejse til Syrien og på ny tilslutte sig IS. Skal desuden have deltaget i kamp eller kamptræning hos IS og i øvrigt have fremmet gruppens aktiviteter i Syrien. Derudover skal den tiltalte have forsøgt at give 20.000 kroner i støtte til organisationen.

* 28. februar 2014: Skal have tvunget en mand til at udlevere sit mastercard ved at true ham med en sabel. Skal efterfølgende have hævet 12.200 kroner over syv gange.

* juni/juli 2014: Skal have forsøgt at tvinge en kvinde til at give ham 7000 kroner og herefter have stjålet en telefon og en computer.

* 20. februar 2015: Skal have hyldet en terrorhandling ved på Facebook at have prist Omar el-Hussein, der dræbte to personer i København.

* 17. marts 2015: Skal have truet politifolk.

* 15. august 2015: Skal have betalt en bekendt for at sætte ild til et pizzeria i Tune.

Kilder: Anklageskrift fra Statsadvokaten i København.

/ritzau/