Over ti biler er impliceret i større trafikulykke ved Greve

10-15 biler har været involveret i en ulykke på Køge Bugt Motorvejen, der var spærret i sydgående retning.

(Arkiv) Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er sket en større trafikulykke på Køge Bugt Motorvejen mandag eftermiddag, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

Ulykken er sket i sydgående retning ved afkørsel 29 ved Greve.

Motorvejen var derfor spærret i den retning frem til klokken 18.20, hvor den blev åbnet igen efter at politi og redningsberedskab havde afsluttet arbejdet.

10-15 biler har været involveret, har politiet oplyst.

Vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi, Henrik Jørgensen, fortalte til Ekstra Bladet, at en lægehelikopter og »mange ambulancer« var til stede.

Til TV 2 siger han, at en person er kørt på sygehuset med benbrud, mens yderligere fire personer er kørt til observation, men er sluppet uden skader.

Vagtchefen bemærker, at der ligger meget vand på vejen. Det kan have haft en indflydelse, men det er uvist, hvordan ulykken skete, siger han.

/ritzau/