Over halvdelen af spidskandidaterne til europaparlamentsvalget betragter skattely som mærkesag

Ti spidskandidater til europaparlamentsvalget debatterede i dag skattesnyd, og hvad de hver især vil gøre for at begrænse det. Mere end halvdelen af de adspurgte kandidater ser emnet som en mærkesag, hvis de bliver valgt ind i Europa-Parlamentet den 26. maj.

Ti spidskandidater til europaparlamentsvalget debatterede skattely på Christiansborg. Mere end halvdelen betragter emnet som en mærkesag. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Hvert år går statskasser glip af milliarder af kroner. Ikke kun i Danmark, men i hele verden. Penge som egentlig skulle være inddrevet som skatteindtægter, men som i stedet ender i skattely, som ikke er begrænset til Bahamas, men som også finder sted i europæiske lande som Belgien, Ungarn, Cypern, Irland, Luxembourg, Malta og Holland.

Derfor havde Demokrati i Europa Oplysningsforbundet i selskab med Peter Hummelgaard i dag inviteret de danske spidskandidater til EU-Parlamentsvalget til paneldebat på Christiansborg for at diskutere problemerne omkring skattely.

Undervejs blev der i Fællessalen på Christiansborg debatteret både bund på selskabsskatten, tech-giganters skattesnyd og gennemsigtighed i parlamentets Ministerråd, og en rundspørge hos de ti fremmødte spidskandidater viser, at seks ud af ti betragter skattely som en mærkesag.

Og det er relevant at debattere, påpeger Thomas Tørslev, økonom og ph.d-studerende ved Københavns Universitet. For skattely er ikke noget, der kun foregår i lande med hvide bountystrande, liggestole og palmer. Ifølge Thomas Tørslev er Irland en af de helt store syndere, når det gælder skattely. Irland er det land, der bruges mest, når multinationale selskaber ønsker at benytte sig af skattefinter, forklarer han. Skattely er et problem i og for hele EU.

»Som det er lige nu, mister det gennemsnitlige EU-land 20 procent af deres selskabsskattebase til et skattely et sted i verden. Det drejer sig om cirka 4-5 milliarder kroner i danmark,« siger Thomas Tørslev.

De store selskaber snyder sig fra samfundsforpligtelser

Jeppe Kofod (S) er en af de spidskandidater, der betragter kampen mod skattely som en mærkesag. Han har tidligere været ordfører for et særligt »skattesnyds-udvalg« i Europa-Parlamentet, og han agter at fortsætte kampen, hvor han slap.

»Hvis jeg bliver valgt igen, kommer jeg til at gennemføre mange af de anbefalinger, som jeg har fået igennem i den betænkning, jeg stod i spidsen for i Europa-Parlamentet. Det er den mest vidtgående af salgsen vedtaget i EU i kampen mod ikke bare skattely, men også hvidvask og grænseoverskridende økonomiskkriminalitet. Mange af de store selskaber og rige borgere planlægger sig ud af deres samfundforpligtelser, men de skal også være med til at finansiere den velfærd, der går til sygehuse, ældreomsorg, skoler og børnehaver,« lyder det fra Jeppe Kofod.

Der er altså overvejende enighed om, at arbejdet mod skattely er en vigtig dagsorden på europæiskplan. Men en anden af spidskandidaterne, Morten Helveg Petersen (RV), som ligeledes ser skattely som en mærkesag, påpeger to problemer.

»Udfordringen er, at skatteområdet ikke er noget, som Europa-Parlamentet har særlige kompetencer eller beføjelser inden for. Modsat energiområdet, hvor det er muligt at foretage direkte lovgivning. Men vi kan råbe op om, at vi synes, det er galt og på den måde lægge pres på Europa-Kommissionen (som udarbejder lovforslag til ny EU-lovgivning red.), så der kommer forslag, som kan skride ind overfor skattelylande,« siger Morten Helveg Petersen.