Over halvdelen af landets kommuner betegner sig selv som særligt vanskeligt stillede: »Hvad er det for en verden, de lever i?«

Flere velstillede hovedstadskommuner har søgt om penge fra en pulje for »særligt vanskeligt stillede« – og det har efterladt borgmesteren i en af landets fattigste kommuner med åben mund. Puljens mange søgere er et stort fælles nødråb til Folketinget, mener Dragørs borgmester.

Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), giver ikke meget for, at velstillede kommuner har søgt en pulje for vanskeligt stillede. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

50 af landets 98 kommuner har søgt om at få del i en særpulje for »særligt vanskeligt stillede«.

Det skriver portalen NB-Økonomi, som har fået indsigt i samtlige kommuners ansøgninger til puljen.

Af de tyve kommuner, som ifølge portalen rangerer som landets rigeste, har fem søgt om at få del i særtilskuddet.

Blandt andet har Vallensbæk Kommune, der er rangeret som den fjerdebedst stillede kommune, søgt om støtte. Det samme har Dragør, Allerød, Lejre og Favrskov.

Paragraf 16-puljen, et supplement til udligningssystemet, bliver hvert år fordelt til kommuner med dårlig økonomi. Den er i år ekstraordinært forhøjet med 250 millioner kroner, så den i alt udgør 620 millioner kroner. Det vil dog langt fra være nok til at dække de i alt 1,9 milliarder kroner, de 50 ansøgerkommuner har bedt om.

157 millioner er allerede afsat til Lolland og Langeland, som en del af en udviklingsaftale med Indenrigs- og Boligministeriet, som løber frem til 2025.

At mere end halvdelen af landets kommuner – heriblandt flere af de mest velstillede – søger tilskud, får borgmesteren i en af landets fattigste kommuner til at ryste på hovedet.

»Urimeligt og uartigt«

På Lolland, som på NB-Økonomis rangering over velstillede kommuner indtager en absolut sidsteplads, er borgmesteren målløs.

»Jeg giver ikke meget for deres ansøgninger. Sig mig, hvad er det for en verden, de lever i?« spørger Holger Schou Rasmussen (S) i Lolland Falsters Folketidende.

»Det er urimeligt og uartigt, at man søger, når man har en skatteprocent på cirka 25 procent og et skattegrundlag, der er langt foran alle andre i Danmark.«

Den socialdemokratiske borgmester mener, at puljen bør være forbeholdt de 10 procent dårligst stillede kommuner.

»Det er altid svært at finde penge. Men vi har gjort det i 16 år,« siger han til TV 2.

Helt sådan ser man ikke på det i to af de mere velstillede hovedstadskommuner, der har søgt penge fra paragraf 16-puljen.

Ser det som et stort fælles nødråb

Ser man på socioøkonomi, beskatningsgrundlag, likviditet og serviceudgifter målt i forhold til udgiftsbehov, placerer Dragør Kommune sig på en syvendeplads over landets mest velstillede kommuner. Hvor Lolland har en kommuneskatteprocent på 26,30 procent, er Dragørs 24,80.

Alligevel mener Dragørs borgmester, Kenneth Gøtterup (K), at kommunen hører til blandt landets særligt vanskeligt stillede.

»Ja, ellers havde vi ikke søgt. Det er en enig kommunalbestyrelse, som har taget beslutningen, og som mener, vi har nogle af de samme udfordringer som andre vanskeligt stillede kommuner,« siger han.

»Det er da rigtigt, at vi har et rigtigt højt skattegrundlag – men vi afleverer også rigtig mange penge i udligning til andre kommuner.«

»Jeg synes jo ikke, det er den måde, man som kommuner skal tale til hinanden på,« siger Dragørs borgmester, Kenneth Gøtterup (K). Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Eis.

Udligningssystemet er en af grundene til, at Dragør har valgt at søge puljen. De andre tæller en omfattende opgave med kystsikring, en høj stigning i antallet af ældre og rekrutteringsudfordringer.

»Det kan godt være, man betragter Dragør som en rig kommune. Men vi er efterhånden at betragte som en udkantskommune i den store hovedstad, for vi ligger for enden af den blinde vej og har svært ved at tiltrække medarbejdere især på velfærdsområdet,« siger Kenneth Gøtterup.

Om kritikken fra sit lollandske modstykke mener han, at det er en forkert måde at anskue tingene på.

»Jeg synes jo ikke, det er den måde, man som kommuner skal tale til hinanden på,« siger Dragør-borgmesteren.

»Lolland har jo ikke patent på, at deres udfordringer skal afgøre, om man er vanskeligt stillet eller ej. De har deres udfordringer – vi har nogle andre.«

Giver det mening, at over halvdelen af landets kommuner ser sig selv som særligt vanskeligt stillede?

»Ja og nej. Det siger noget om kommunernes økonomi, og hvor pressede de er. Når 50 kommuner søger sådan en pulje, så ser jeg det som et stort fælles nødråb til Folketingets partier om, at vi ikke kan få tingene til at hænge sammen.«

Allerød skal spare 100 millioner

Målt ud fra samme parametre indtager Allerød Kommune en 16.-plads på listen over Danmarks mest velstillede kommuner. Kommunen har en skatteprocent på 24,30.

Alligevel har man her søgt et tilskud på 35 millioner kroner fra paragraf 16-puljen.

Det er ifølge borgmester Karsten Längerich (V) udtryk for et par særdeles hårde år i Allerød.

»Det skyldes de økonomiaftaler, der er indgået mellem KL og regeringen og også andre forandringer i kommunens rammevilkår,« siger han.

»Vi har skullet tage imod ukrainske flygtninge, vi ser større udgifter til det specificerede børne- og ungeområde, vi havde covid-19. Over to år er vi blevet ramt med over hundrede millioner kroner – penge som vi skal finde som besparelser andre steder. Derfor er vores likviditet lav.«

Ifølge Allerøds borgmester, Karsten Längerich (V), bliver det nødvendigt at spare på børn og ældre - og sandsynligvis at sætte skatten op. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Har samtlige af landets kommuner ikke været ramt af flygtninge og covid-19?

»Jo – lige præcis de to ting. Men nogle af de andre ting har ramt Allerød hårdt. Demografisk set er vi en af de kommuner, som har den højeste vækst i antallet af børn og ældre.«

De hundrede millioner skal ifølge Venstre-borgmesteren blandt andet findes ved besparelser på børne- og ældreområderne – og sandsynligvis ved at sætte skatten op. Hvorvidt der er andre kommuner, som fortjener pengene mere, er ifølge Allerød-borgmesteren et »ufatteligt komplekst spørgsmål«.

»Er udligningssystemet fair? Jeg synes jo, det er mærkeligt, at jeg har landets laveste ledighed – og når ledigheden falder, så får jeg en tocifret millionregning. Jeg ved, at mine 97 kolleger har tilsvarende eksempler på ting, de synes er forkert.«

Indenrigs- og Boligministeriet oplyser til TV 2, at man forventer at give svar på ansøgningerne inden udgangen af august.