Over en halv million skrottede vacciner ligger på lager hos SSI

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblik over dagens vigtigste historier, hvor vi skal kigge nærmere på et lager med skrottede vacciner, forbi motorveje fyldt med lastbiler og se nærmere på antallet af kvinder i kommunalpolitik.

ARKIVFOTO. Statens Serum Institut i København har lige nu står 1,5 millioner vaccinedoser. 600.000 af dem er fra Johnson & Johnson Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen og velkommen til en dag med nyheder, som blandt andet handler om manglende indberetning af de tusindvis af de såkaldt mistede 112-opkald på Region Hovedstadens vagtcentral.

Coronapandemien er til trods for lave smittetal i Danmark selvfølgelig også på nyhedsdagsordenen.

USAs præsident, Joe Biden, taler i dag, tirsdag, på FNs Generalforsamling, hvor også statsminister Mette Frederiksen (S) deltager. Biden vil ifølge The Washington Post og Politico blandt andet foreslå, at der skal holdes et internationalt topmøde udelukkende om coronapandemien, som blandt andet USA kæmper hårdt med.

I eftermiddag vil der igen være debat om regeringens håndtering af de afghanske flygtninge. Klokken 16 har udlændinge- og Integrationsudvalget indkaldt udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i samråd om flygtningene fra Afghanistan. Han er blandt andet blevet bedt om at svare på, hvordan regeringen vil tage ansvar for de mennesker, som grundet Danmarks tilbagetrækning fra Afghanistan nu er flygtninge internt i Afghanistan og dets nærområder. Berlingske kan i dag fortælle, hvilke muligheder regeringen vil give de afghanske flygtninge i Danmark (se nedenfor).

Men først skal vi forbi et lager hos Statens Serum Institut (SSI).

Ifølge FDM er trængslen på vejene stigende og koster i dag samfundet over 30 milliarder kroner om året. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (arkiv).

​600.000 vacciner samler støv på SSI's lager

662.350 doser af vaccinen mod coronavirus fra Johnson & Johnson samler støv på Amager hos SSI.

Det skriver TV2.

Lige netop denne vaccine er ikke en del af det danske vaccinationsprogram. Dog har 6.000 danskere har fået enkeltdosis-vaccinen gennem den frivillige tilvalgsordning, hvilket svarer til omkring 1 procent af alle vaccinerede danskere. Tilvalgsordningen er nu lukket og næsten 76 af befolkningen har fået mindst ét vaccinestik. Den danske vaccineudrulning er derfor stilnet af.

»Det eneste nationale argument for at have de her vacciner (Johnson & Johnson red.) er, at de kan være en buffer til boosterstik,« siger Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed på Københavns Universitet, til TV2.

Boosterstikkene gives i øjeblikket til de danske plejehjemsbeboere og folk med nedsat immunforsvar, fordi personer i begge grupper kan få gavn af endnu en vaccinedose. Problemet er, at det er Modernas og Pfizer/BioNTechs vaccine, der benyttes.

Lastbiler fylder som aldrig før – og skaber trængsel på vejene

Du har sikkert selv bemærket det: De danske motorveje har de seneste år oplevet et sandt boom i antallet af lastbiler.

I første kvartal i år blev der i hele landet kørt 26 procent mere i lastbil end i samme periode i 2010, skriver Jyllands-Posten.

Det er især i vækstområder, at lastbiltrafikken er øget betydeligt. Ved Kolding er der på ti år kommet 58 procent flere lastbiler, mens der er godt 40 procent flere ved Horsens. På Storebæltsbroen kørte 37,5 procent flere lastbiler sidste år over broen end i 2010.

Problemet er ikke kun flere lastbiler, men at de fylder, skaber trængsel og flere uheld, mener eksperter. Beregninger fra Vejdirektoratet viser, at lastbiler sammen med campingvogne, trailere og varebiler flere steder på den østjyske motorvej nu optager cirka en tredjedel eller mere af pladsen. Ved Kolding fylder de 37 procent af pladsen, ved Horsens 31 procent.

Ifølge FDM er trængslen stigende og koster i dag samfundet over 30 milliarder kroner om året.

Danmark dumper: Kun hver ​tredje i lokalpolitik er kvinde

Kun 33 procent af byrådsmedlemmerne i Danmark er kvinder. Og intet tyder på, at andelen vokser markant, når borgerne 16. november igen stimler sammen for at afgive deres stemme ved kommunalvalget, skriver Politiken.

»Hvis det fortsætter i samme sløve tempo som hidtil, skal vi gennem 18 kommunalvalg, før vi når til ligestilling i 2089«, siger forskningslektor Roger Buch fra Danmarks Journalist- og Mediehøjskole.

I 30 år har Roger Buch studeret vælgervaner og observeret, hvordan det har taget syv kommunalvalg at løfte andelen af kvinder fra 26,4 procent til den nuværende andel på 32,9 procent. Det svarer til et procentpoint pr. valg.

Den danske kønsmæssige skævhed hos kommunalpolitikerne er også i international sammenhæng påfaldende. Danmark ligger under både Island, Sverige, Norge og Finland – og under EU-gennemsnittet på 34,1 procent, fremgår det af European Institute of Gender Equality.

Kun syv ud af tusinder af mistede 112-opkald er indberettet

I tusindvis af tilfælde er Region Hovedstadens vagtcentral ikke lykkedes med at besvare borgernes 112-opkald med det samme. De er blevet registreret som såkaldte mistede opkald, skriver Berlingske.

Der har ifølge Region Hovedstaden været 6.161 mistede opkald i årets første otte måneder. På trods af det er der kun i syv tilfælde blevet indberettet utilsigtede hændelser om såkaldt mistede opkald i 2021. Det oplyser Region Hovedstadens Akutberedskab, der driver vagtcentralen.

»Vi har ikke systematisk indberettet utilsigtede hændelser på de mistede opkald. De sidste par år har det ikke umiddelbart haft ledelsens interesse, at vi indberettede de mistede opkald. Det lille antal indberetninger skyldes jo ikke, at det bare kører på 112. Det er, fordi kun en lille del af fejlene med de mistede opkald bliver indberettet,« siger en sygeplejerske.

Eksperter kritiserer regeringen for at bygge sin arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik, der skal skaffe flere håndværkere, på en type prognoser, som tidligere har vist sig ikke at holde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Eksperter skyder Mette Frederiksens dystre spådomme ned i ny analyse

S-regeringen har brugt nye prognoser til at sætte scenen for et politisk kerneprojekt om at uddanne markant flere faglærte.

Senest har en række centrale ministre benyttet en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) til at varsle om, at der i 2030 vil mangle mindst 100.000 faglærte.

Eksperter har tidligere advaret mod den politiske brug af prognoser, og en analyse fra Kraka gentager nu advarslen.

For udover at man historisk set ikke har kunnet forudsige den fremtidige mangel i de rene tal, så vidner tallene i sig selv sjældent om den rent fysiske mangel på den arbejdskraft, virksomhederne efterspørger, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, tidligere økonomisk overvismand og senior fellow i Kraka til Berlingske.

Beskæftigelsesministeren hævder, at tallene bruges til at »billedliggøre« problemet, selvom ordføreren på området gav udtryk for det modsatte.

»Vi bruger det til at billedliggøre udfordringens karakter. Men vi bruger det jo ikke som et eller andet opstillet måltal i den førte politik,« siger Peter Hummelgaard (S).

Regeringen vil give afghanere, der er flygtninge i Danmark, fordi de hjalp danske styrker under krigen i Afghanistan, ret til familiesammenføring og mulighed for job og uddannelse. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) skal i dag, tirsdag, i samråd om de afghanske flygtninge. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix (arkiv).

Regeringen vil give afghanere ret til job, ​uddannelse og familiesammenføring

Godt 1.000 afghanere er blevet evakueret til Danmark som følge af Talebans overtagelse af Afghanistan. Nu har regeringen sit bud på, hvilke rammer afghanerne skal leve under i Danmark, skriver Berlingske.

Ifølge et udkast til en lov skal afghanerne have ret til familiesammenføring og mulighed for, at de kan arbejde og uddanne sig i Danmark. Der er tale om en midlertidig opholdstilladelse, ligesom det gjaldt for de syriske flygtninge. For afghanernes vedkommende giver opholdstilladelsen ret til ophold i Danmark i to år – uden mulighed for forlængelse.

»Vi har et særligt ansvar over for dem, der har hjulpet Danmark. Med blandt andet særloven påtager vi os det ansvar og giver dem mulighed for hurtigt at komme ud i det danske samfund. For eksempel ved at tage et arbejde eller en videregående uddannelse på lige fod med alle andre. Jeg vil kraftigt opfordre alle til at tage godt imod de evakuerede afghanere,« meddeler udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til Berlingske om den nye aftale.