Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
De, som har prøvet at miste nogen i et færdselsuheld, kender konsekvenserne.
Men det var ikke umiddelbart det, der var top of mind hos flere hundrede af de bilister, der i weekenden krydsede Vestmotorvejen ved Storebæltsbroen.
På blot to dage fangede Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi nemlig hele 405 bilister i en hastighedskontrol. Det oplyser politiet til TV 2 Øst.
Og det er noget, man er kede af, for det sker efter en periode med færre fartbilister på strækningen, fortæller politikommissær Søren Skotte:
»Vi har efter en periode med relativ få hastighedsovertrædelser set mange, der kører for stærkt. Jeg ved ikke, om det er juletravlheden, der er ved at sætte ind, eller hvad pokker det er. Men jeg er ærgerlig over, at vi ser sådan en stor stigning i antallet af folk, der kører for stærkt,« siger han til TV 2 Øst.
I alt blev 10.179 bilister lørdag og søndag kontrolleret i retning mod Fyn på strækningen inden betalingsanlægget, hvor man maksimalt må køre 90 kilometer i timen.
Her blev en bilist blandt andet målt med en fart på 184 kilometer i timen. Og det har resulteret i en betinget frakendelse af kørekortet.
Derudover uddelte politiet klip i kørekortet til syv bilister på strækningen.