Softwarevirksomheden Oracle har mistet sin administrerende direktør, Mark Hurd.
Han tog på orlov af helbredsmæssige årsager i september, og nu en lille måned senere er han gået bort. Han blev 62 år gammel.
Det skriver blandt andet CNBC.
»Jeg har besluttet mig for at tiden er inde til at fokusere på mit helbred,« sagde Mark Hurd om sin orlov.
Her var der ikke nogen tilkendegivelser af, hvorfor han helt præcis valgte at tage orlov.
Hurd blev født i New York, og han blev optaget på Bayloy University i Waco Texas på et tennisstipendium.
I 2005 blev han udnævnt som administrerende direktør for Hewlett Packard (HP). I 2014 rykkede han til Oracle, efter at være blevet anklaget for sexchikane hos HP.
Mark Hurd efterlader sig hustruen Kathryn og datteren Kelly.