Opsigtsvækkende studie: Coronakrisen har reddet liv i Danmark

Sammenlagt er færre døde, end man kunne forvente, hvis covid-19 ikke havde været der. Det viser de foreløbige tal fra et videnskabeligt studie, som er lavet på Syddansk Universitet med støtte fra Rockwool Fonden.

 
Få overblikket over coronavirussen i Danmark her. Redigering: Ida Meesenburg og Mathilde Oda Jørgensen Fold sammen
Læs mere

Covid-19 har reddet liv.

Det er den foreløbige konklusion på et studie lavet af et internationalt hold forskere på Syddansk Universitet med støtte fra Rockwool Fonden.

Allerede i april beskrev Berlingske, at dødeligheden i Danmark var den laveste i fem år. Og nu viser nye tal fra Syddansk Universitet altså, at de gode takter tilsyneladende er fortsat.

Selvfølgelig er det ikke selve sygdommen, men nærmere måden Danmark har reageret på, der altså i sidste ende har ført til, at færre er døde fra uge 11 til uge 28, end man ville forvente.

Det forklarer Jes Søgaard, der er professor og sundhedsøkonom på Syddansk Universitet, og en af medforfatterne på studiet:

»Tallet er ikke statistisk signifikant, men det er måske 110 færre dødsfald i Danmark, end der forventeligt ville være i samme periode, hvis covid-19 ikke havde været der, og vi ikke havde passet så godt på,« siger Jes Søgaard.

I april sagde Nils Strandberg Pedersen, tidligere direktør for Statens Serum Institut, at der normalt dør omkring 150 mennesker om dagen i Danmark.

Studiet er endnu ikke publiceret, og er derfor ikke blevet peer-reviewed, altså kigget kritisk igennem af forskere, der ikke har haft noget med studiet at gøre, understreger Jes Søgaard.

Årsagerne til, at færre danskere er døde, er heller ikke endeligt fastslået endnu, men forskerne ved, at færre er døde af influenza, end der plejer. Det skyldes formentlig den øgede fokus på hygiejne, og den afstand, som folk har holdt, siger Jes Søgaard. Andre smitsomme sygdomme kan også være begrænsede af, at man i Danmark holder afstand og vasker hænder i højere grad end før.

Færre for tidligt fødte

Nedlukningen førte ligeledes til mindre trafik og aktivitet i det hele taget. Selv på neonatalafdelingerne kunne det måles, hvor antallet af ekstremt for tidligt fødte børn faldt med 90 procent under nedlukningen.

Så måske har samfundets lavere tempo haft en effekt:

»Altså, hvis danskerne er stressede over økonomien og bliver syge af det, kan man i hvert fald ikke måle det her. Og så kan man spekulere i, om den mindre aktivitet generelt har ført til færre ulykker, og dermed færre dødsfald,« siger Jes Søgaard.

Faldet i dødsfald i forhold til de forventede antal dødsfald er sket for alle aldersgrupper, men blandt én bestemt gruppe er faldet større end de andre:

»Der er relativt flere lidt yngre mennesker, der har undgået at dø. Jeg er sundhedsøkonom og der regner vi jo i vundne leveår. Så i denne her forbindelse er det jo utroligt dejligt at se, at der virkelig er vundet nogle leveår i forhold til det forventede,« siger Jes Søgaard.

Det kan være svært at måle på og sammenligne tal for bestemte dødsårsager – herunder covid-19 – lande i mellem, på grund af forskelle i hvordan man opgør dødsårsager. Men tallene for alle dødsårsager sammenlagt er en mere sikker måde at opgøre effekten af covid-19 og de tiltag landene har taget for at begrænse smittespredningen, siger Jes Søgaard.

»Og det helt spændende bliver, når vi har analyseret de svenske tal. De har jo tilsyneladende haft en del flere covid-dødsfald end i Danmark, så det bliver interessant at se den samlede effekt. Men på grund af måden, svenskerne opgør på, så tager det sin tid,« siger Jes Søgaard.