Opsigtsvækkende opdagelse: »Jeg kender ikke til andre systemer med så mange jordlignende planeter«

Astronomer har opdaget det hidtil største antal jordlignende og potentielt beboelige planeter omkring en enkelt stjerne, og der er »bare« 40 lysår dertil. Men forholdene er ret fremmedartede derude.

Sådan forestiller en kunstner sig, at der ser ud fra en af de syv jordlignende planeter nær den lille, røde og kolde dværgstjerne Trappist-1. Fold sammen
Læs mere

Tag sigte mod stjernebilledet Vandmanden og rejs 40 lysår – knap 400 billioner km – ud i rummet.

Når du når frem, vil du ankomme til en verden som ingen anden. For her farer hele syv jordlignende planeter hastigt rundt ganske tæt om en lille, rød og kold stjerne ved navn Trappist-1, og mindst tre af planeterne er potentielt beboelige.

Det vil sige, at de er klippeplaneter, omtrent af jordstørrelse og hverken for kolde eller for varme, hvorfor de af samme årsag udmærket kan tænkes at rumme flydende vand på overfladen.

»Det er virkelig interessant. Jeg kender ikke til andre systemer med så mange jordlignende planeter i den beboelige zone.«

Sådan lyder det fra lektor og planetforsker Lars A. Buchhave efter den fulde bekræftelse af det ekstraordinære system, der betegnes som en »kompakt analog til det indre af solsystemet«. Det vil sige til planeterne Mars, Venus, Merkur – og Jorden.

Det internationale team bag opdagelsen baserer deres enestående forskningsresultat på omhyggelige målinger fra NASAs Spitzer-rumteleskop og adskillige store jordbaserede teleskoper, herunder det europæiske La Silla-observatorium i Chile.

Målingerne gjorde dem bl.a. i stand til at beregne stjernens lystab, når planeterne farer forbi dens lysende skive. Samtidig kunne de måle, hvor meget planeterne »trækker« i hinanden som følge af deres indbyrdes gravitation eller tyngdekraft.

På den baggrund kunne de ikke bare beregne planeternes individuelle størrelse og omløbstid, men også deres omtrentlige massefylde. Og svarene er, at de bare bruger mellem halvandet og 12,5 døgn på et enkelt kredsløb om stjernen, og at de er omtrent lige så »stoftætte« som Jorden og dermed med al sandsynlighed klippeplaneter.

Der er imidlertid et stykke vej fra, at tre af planeterne er potentielt beboelige og så til, at de rent faktisk også rummer liv.

»Planeterne er ekstremt tæt på deres stjerne, og det er måske et problem. Hvis vi plottede Jorden ind i et nært kredsløb omkring Trappist-1, ville det nok ikke være specielt fordelagtigt for os mennesker,« siger Lars A. Buchhave, der dog ikke vil udelukke liv i en eller anden form derude.

Røde dværgstjerner som Trappist-1 har det med at gå i forholdsvis kraftige udbrud, som kan »svitse« overfladen af nærliggende himmellegemer, ligesom de udsender ret store mængder potentielt sundhedsskadelig ultraviolet stråling.

Endvidere peger næsten alt på, at samtlige syv planeter er i såkaldt bunden rotation, hvilket indebærer, at de altid vender samme side mod stjernen – ligesom Månen gør mod Jorden.

Der er med andre ord evig nat på den ene side af planeterne og evig dag på den anden.

Til gengæld er kolde og røde dværgstjerner de rene metusalemer og kan fortsætte som stabile energiproducenter i væsentligt længere tid end større og varmere stjerner som Solen.

Allerede for knap ti måneder siden offentliggjorde belgiske astronomer, at de havde identificeret tre potentielt beboelige planeter omkring Trappist-1, der meget festligt er navngivet efter belgisk munkeøl.

De nye forskningsresultater, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Nature, afslører yderligere fire samt langt flere detaljer om kloderne derude.

Så hvad ved vi ikke om verdener som disse om fem år – eller om 20?

Lars Buchhave svarer:

»Vi regner med snart at have teknologien til for alvor at kunne begynde at lede efter biosignaturer på planeter omkring stjerner som Trappist-1 – altså om der er eksempelvis ilt, som er kraftigt ude af ligevægt. Der er masser af vand i rummet, og der er store mængder organisk kemi og dermed byggesten til liv. Så det er på ingen måde tosset at lede efter liv, selv i solsystemets nabolag.«