Godmorgen! Et nyt opsigtsvækkende lovforslag fra regeringen skal give lærere mulighed for magtanvendelse i klasselokalet. Men først dagens andre vigtige overskrifter.

Få overblikket hver morgen

Hver morgen samler vi dagens tophistorier – og giver perspektiv på den vigtigste i nyhedsbrevet »Dagens overblik«.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.

Tophistorier 

  1. Lækket e-mail afslører: Topforskere blev advaret om, at deres udtalelser ikke måtte sætte Danmarks militære afskrækkelse i dårligt lys.

  2. Ørsted dumper totalt på liste over danske selskabers omdømme: »Vanvittigt« fald fra tinderne, siger ekspert.

  3. Tre feminister i Italien er tiltalt for digitalt at forfølge en mandlig journalist så groft, at han forsøgte at begå selvmord.

  4. Trump kalder ham kommunist. Men hvor venstreorienteret er New Yorks formodede nye borgmester?

  5. Militærforskeres fortælling om selvcensur er i strid med Forsvarsakademiets egne retningslinjer.

Dagens vigtige: Nyt lovforslag vil give lærere fysisk magt i klasseværelset

Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) vil gøre det lovligt for lærere at gribe fysisk ind overfor elever, der ødelægger undervisningen, krænker en anden eller udøver vold.
Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) vil gøre det lovligt for lærere at gribe fysisk ind overfor elever, der ødelægger undervisningen, krænker en anden eller udøver vold. Foto: Rune Øe

Det skal snart være muligt for lærere at tage fysisk fat i elever i særlige situationer.

I hvert fald hvis det står til undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), der nu fremlægger et nyt lovforlag, som Berlingske har set.

I dag tager vi for meget hensyn til elever, der eksempelvis udøver vold eller krænker en anden, mener Tesfaye. Hensynet skal i stedet være til fællesskabet:

»Vi har mistet balancen, når alt vores fokus er på rettighederne hos den elev, der bryder ordensreglerne. Fællesskabet har behov for, at skolen kan varetage sit omsorgsansvar for de enkelte elever.«

Mulighed for magt i klasseværelset har været efterlyst fra blandt andet Danmarks Lærerforenings formand, Gordon Ørskov Madsen, der i februar sagde til Berlingske, at »klasseværelset er retsløst område«.

Lovforslaget har derfor været ventet i mange måneder. Nu er forslaget her, og Tesfaye mener, at det vil gøre det væsentligt tydeligere, hvornår en lærer kan – og bør – gribe ind.

Et af eksemplerne på, hvornår en lærer kan skride til fysisk magtanvendelse, er, hvis en elev fysisk krænker andre – eksempelvis sparker, slår eller spytter på andre elever eller skolens personale. Flere eksempler kan læses her.

Alle andre muligheder skal være afprøvet, inden en lærer må gribe fysisk ind over for en elev – og alle magtanvendelser skal nedfældes, indberettes og orienteres om til barnets forældre.

Lovforslaget bliver nu sendt i høring, og derefter vil det være op til forligskredsen bag folkeskolen, om det skal vedtages.

Dagens Pilestræde

Politiet har i årevis tvunget anholdte til ydmygende nøgenvisitationer uden konkret mistanke. Unge kvinder og mænd står nu frem i Berlingske og fortæller om disse ubegrundede indgreb – et af politiets mest indgribende redskaber. 

Betjente kalder det fast praksis, men eksperter ser med stor bekymring på sagen. Er praksissen lovlig? Dagens gæst er Ditte-Marie Sandberg, graverjournalist.

Lyt med her.

Pilestræde

I flere år har politiet tvunget tøjet af anholdte uden konkret mistanke. En række unge kvinder og mænd står nu frem i Berlingske og fortæller, hvordan politifolk inden for de seneste år har udsat dem for ydmygende og ubegrundede nøgenvisitationer, som er et af de mest indgribende redskaber, dansk politi har i deres værktøjskasse. I en række klagesager har betjente forklaret, at de blot fulgte fast praksis. Noget eksperter finder bekymrende.  Gæst: Ditte-Marie Sandberg, journalist i Berlingskes gravergruppe  Vært: Anne Sofie Allarp

Fik du læst?

God dag!