Oprejsning til Danmarks største videnskabskvinde

Den enestående seismolog Inge Lehmann, der i 1936 udstyrede videnskaben med en metode til at skue helt ind til Jordens indre, får nu endelig den hæder af Københavns Universitet, som hun har fortjent.

Inge Lehmann var en dansk seismolog og statsgeodæt. Hun fik i 1920 kandidatgraden i matematik fra Københavns Universitet. Nu opstilles der en statue af hende i København. Fold sammen
Læs mere

Den formentlig største danske videnskabskvinde nogensinde får nu endelig oprejsning i det land, der langt hen ad vejen svigtede hende.

Den enestående forsker var seismologen Inge Lehmann, der i 1936 udstyrede videnskaben med en metode til at skue helt ind til Jordens indre. Ved at måle på bølger fra jordskælv i New Zealand på den stik modsatte side af planeten, kunne hun påvise, at jordkloden er inddelt i tre lag, og at den inderste kerne er fast omgivet af en flydende ydre kerne.

For den opdagelse blev hun hædret og feteret i USA med både priser og gæsteprofessorater. Men herhjemme vendte man ryggen til den geniale forsker og det i et sådant omfang, at navnet Inge Lehmann stadig er ukendt for de fleste herhjemme.

Nu gør Københavns Universitet med en bevilling fra Ny Carlsbergfondet op med sin historiske undladelsessynd.

Som den første kvinde får Inge Lehmann fra maj næste år sit eget monument på Frue Plads i København, tæt på det gamle universitets hovedindgang. Dermed bliver hun den første kvinde i selskab med de velkendte buster af fremtrædende videnskabsmænd fra universitetet, herunder fysikeren Niels Bohr og zoologen Japetus Steenstrup.

Abstrakt skulptur

I modsætning til de mandlige koryfæer får Lehmann-kunstværket imidlertid et mere nutidigt udtryk, nemlig i form af en abstrakt skulptur af sten og bronze skabt af kunstneren Elisabeth Toubro. Monumentet bliver tilmed interaktivt, idet man fra skulpturen vil kunne downloade en app, der i ord og billeder fortæller om Inge Lehmann og hendes forskning.

»Det er et forsøg på at rette op på en undladelsessynd, for universitetet anerkendte hende aldrig, lige bortset fra da man i forbindelse med hendes 80 års fødselsdag udnævnte hende til æresdoktor. Men det var på opfordring fra udlandet, ikke universitetets eget initiativ,« forklarer universitetets prorektor, Lykke Friis.

Hun tilføjer, at det er hendes håb, at Inge Lehmann kan blive en rollemodel for ikke mindst kvindelige studerende.

Inge Lehmann døde i 1993 i en alder af hele 104 år. Hun forblev livet igennem ugift og fik aldrig børn, men hun opbyggede en anseelig personlig formue, som hun testamenterede til Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Hvilket var en enorm gestus.

»Det var hendes store ønske at blive medlem af det videnskabelige selskab, men man ønskede ikke at optage hende. Det var en stor skuffelse for hende, men bl.a. på Niels Bohrs foranledning tildelte man hende i stedet en guldmedalje,« fortæller historikeren Lif Lund Jacobsen, der er i gang med at skrive en stor engelsksproget biografi om Lehmann.

Modstanden

Inge Lehmann voksede op i en intellektuel familie. Hun var ambitiøs og studerede matematik på både Københavns Universitet og på Cambridge i England.

I den mandsdominerede forskerverden led hun imidlertid slutteligt et knæk. Hun opgav de videre studier og tog i stedet til takke med et job i forsikringsverdenen, hvor hun oplevede, at mandlige kolleger avancerede langt hurtigere end kvindelige. Hun vendte tilbage til forskerverdenen, men det lykkedes hende aldrig at opnå et professorat. I stedet blev hun i kraft af en utrættelig indsats statsgeodæt med ansvar for at opbygge et netværk af jordskælvsfølsomme målestationer i Danmark.

»Men hun blev aldrig feminist. Hun udtalte sig aldrig om emnet, og hun tog ikke kvindelige studerende,« forklarer Lif Lund Jacobsen.

Hun understreger dog, at Lehmann blev offer for en universitetsstruktur, der stillede kvinder ringere end mænd, og at det udelukkende var forskere i USA og England, der senere hen rejste Inge Lehmann til den gigant, hun vitterligt var.

I dag er der på papiret ikke forskelsbehandling mellem kønnene på danske universiteter. Alligevel er kun hver femte professor i Danmark af hunkøn.

Endnu værre står det til med andelen af monumenter for kvinder. Ifølge Kulturstyrelsens database er der kun omkring 30 monumenter og mindesmærker for kvinder herhjemme ud af i alt ca. 3.100, der hylder personer.

Det er en andel på ca. én procent, og hovedparten af monumenterne for kvinder er tilmed beskedne mindesten.