Opråb til skilsmisseforældre: Børnene havner i midten af en krigsskueplads

Når skilsmissen rammer, går mor og far enten til staten eller netværket for at få hjælp til konflikten. Men de burde finde en løsning selv, lyder det fra konfliktmægler Ruth Juul.

Skilsmisse-konfliktmægler Ruth Juul udkommer med en ny bog om, hvordan man bedst muligt håndterer skilsmisser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Engang rådgav konfliktmægler Ruth Juul et skilsmissepar, hvor den ene forælder var vegetar, og den anden ikke var. Deres børn stod nu i en anspændt situation, hvor de enten kunne vælge at være i et konstant konfliktfelt eller lyve overfor vegetarforælderen og sige at de ikke havde spist kød.

Den slags historier har vist hende, at selvom skilsmissen er blevet en del af vores livsstilsinteriør, er det ikke ensbetydende med, at vi selv kan løse den.

»Nogle gange er prisen for en skilsmisse højere, end hvad man havde regnet med. Ofte er det først på den anden side af skilsmissen, at det går op for folk, at de også bliver skilt fra den ene halvdel af børnenes barndom. Der åbner afgrunden sig. Mange siger, at det er et chok for dem, når det går op for dem, hvor meget det forandrer ens liv.«

Det er lige nu, at skilsmisseraten er højest. September måned, hvor man har lagt sommerferien bag sig.

Ruth Juul har skrevet en ny bog med titlen »Barnets bedste - efter skilsmissen«, hvor hun opfordrer til, at man ser en skilsmisse fra børnenes perspektiv, og at man som forælder sluger sin egen retfærdighedsfølelse. Noget, moderne forældre ikke altid er så gode til.

»Skilsmisse bliver altid italesat som en rationel beslutning mellem to voksne mennesker, der er blevet uenige. Men vi underkender, hvor stærke følelser der i det og at det hurtigt bliver en kamp om at være ligestillet i forhold til at få ret i, hvad der er for barnets bedste. Ofte er der en lige linje fra de uenigheder, der skabte skilsmissen, til hvad man bliver uenig om efter skilsmissen. Det er de banale ting som, hvilken slags mad skal barnet have, og hvordan skal man læse lektier,« siger hun.

Ruth Juul hjælper forældre med at finde hinanden i en ny rolle. Men gang på gang oplever hun, hvordan det juridiske system modarbejder det samarbejde.

»Når man rejser en sag i Statsforvaltningen, gavner du bedst din sag ved at sværte din egen tidligere partner til. Du bliver bedt om at finde argumenter for at vedkommende er en dårlig forælder. Derfra er al tillid mellem forældrene jo skudt ned. De offentlige institutioner modarbejder sådan set det, som børnene er bedst tjent med: At deres forældre samarbejder. Det vil jeg påstå finder sted i mange tilfælde.«

Når staten træffer en afgørelse, lyder det, at det skal være til barnets bedste. Men det fører ofte til, at den ene forælder ser sig som vinder og den anden som taber. Ruth Juul er ude efter en holdningsændring, hvor man bringer ansvaret tilbage til forældrene. Også når de er uenige. For jura egner sig ikke til følelser.

»Grundlæggende burde vi som samfund fokusere mere på de værdier, som familien tilbyder børn og voksne og se skilsmissen som en relationel krise, der er behov for hjælp til at håndtere. Det kunne være gennem tilbud som forældrekurser, konfliktmægling og rådgivning. Vi skal støtte forældrenes mulighed for selv at finde løsninger. Hvis de gør det uden at have risikoen for en afgørelse hængende over hovedet, er løsningen som oftest langt mere bæredygtig.«

Ruth Juul har siddet med børnegrupper, hvor børn har sagt, at de ikke længere vil besøge farmor, fordi den ældre generation taler grimt om mor.

»Hvor er det så, børnene har en neutral zone, hvor de får lov til at tale om, hvordan det er at være dem? Børnene kommer til at stå i midten på en krigsskueplads, og det er der ikke nogen forældre, der ønsker. Men det sker altså. Børn kan godt tåle en livsudfordring som en skilsmisse, men hvis de ikke bliver mødt i den, får de det svært. Og skilsmisse er en signifikant risikofaktor i en barndom. Det kan vi ikke komme udenom. Det betyder, at vi skal tage det alvorligt.«

Interview med skilsmisse-konfliktmægler Ruth Juul, der udkommer med en ny bog om, hvordan man bedst muligt håndterer skilsmisser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Hvordan går det med lille August efter skilsmissen? Forældre vil altid helst svare: Rigtig godt. Et svar, der kan have sine egne konsekvenser.

»Jeg var ude at holde oplæg, hvor en af tilhørerne - en pige på 35 år - fik tårer i øjnene, da jeg fortalte om børn, der klapper helt i under skilsmissen. Hendes forældre havde altid sagt, at hun klarede det så godt, men at hun inden i havde haft det lige modsat. Da hendes far igen sagde det til hendes 30-års fødselsdag, var det første gang, at hun havde mod til at bede ham om at holde kæft.«

Skilsmissen er blevet hverdag for os danskere. Så meget at forældre ofte tror, at de skilsmisseramte børn finder de andre skilsmissebørn i skolegården og taler med dem om, hvordan livet er, når mor og far ikke længere er sammen.

»Det gør de ikke. Og når jeg har teenagegrupper og spørger dem om, hvad de ville ønske deres forældre gjorde, svarer de som regel: 'De kunne jo spørge, hvordan vi har det'. Det burde jo være det helt indlysende spørgsmål at stille.«