Oppositionen vil have folkeskole på engelsk

What did you learn in school today, kan forældre passende spørge deres børn, hvis et flertal i Folketinget kommer igennem med ønsket om, at eleverne i folkeskolen skal kunne undervises på engelsk i fag som matematik. Men Dansk Folkeparti blokerer.

Købmagergades skole i Fredericia kører med et spor på overbygningen, hvor der kun undervises på engelsk Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Lund Pedersen

Danmarkshistorie, Ohms lov og geometri på engelsk. Det kan blive virkeligheden for de danske skolebørn, hvis oppositionen kommer igennem med et nyt beslutningsforslag om internationalisering af folkeskolen.

Kommunerne skal ifølge forslaget frit kunne oprette skoleklasser for de ældste elever, hvor undervisningen foregår på engelsk i andre fag end engelskfaget som f.eks. matematik og naturfag. Samtidig skal eleverne i de internationale klasser have mulighed for at gå op til en internationale eksamen på engelsk ud over folkeskolens afgangsprøve.

- I dag har kommunerne mulighed for at oprette internationale klasser som forsøg. Men vi ønsker, at det skal være frit for kommunerne selv at bestemme, om de vil oprette internationale klasser, og om de ønsker, at eleverne skal have mulighed for at gå op til en international eksamen, siger uddannelsesordfører Christine Antorini (S), der har udarbejdet beslutningsforslaget sammen med SF, de Radikale og Enhedslisten.

DF: Der er mere brug for dansk

Også regeringen ønsker mere internationalisering af folkeskolen. I skoleudspillet "Faglighed og frihed" fra december 2010 foreslog regeringen således, at der indføres undervisning på engelsk i internationale klasser i folkeskolens udskoling.

Men Dansk Folkeparti har hidtil været modstandere. Og partiet rokker sig ikke, understreger uddannelsesordfører Marlene Harpsøe (DF), der kalder forslaget fra oppositionen for "noget internationaliseringspjat".

- Vi har ikke noget imod, at børnene lærer engelsk i de ældre klasser. Men det vigtigste er, at det danske sprog og kendskabet til de danske værdier kommer på plads i folkeskolen, siger hun.

Dansk Folkeparti mener, at den nyligt offentliggjorte undersøgelse PISA Etnisk om tosprogede elevers kompetencer, viser, at der er mest behov for at styrke danskundervisningen.

- Vi har store udfordringer i folkeskolen. Næsten 40 procent af de tosprogede går ud af folkeskolen uden de nødvendige forudsætninger for at tage en uddannelse. Det hjælper ikke med mere internationalisering, siger Marlene Harpsøe.

Hver tredje skole dropper det internationale

Forsøg med internationale klasser har hidtil været afprøvet i blandt andet Fredericia og Ballerup kommuner, men generelt inddrager folkeskolerne i dag i alt for ringe grad den internationale dimension i undervisningen, viser en række undersøgelser. Blandt andet viste en undersøgelse fra Styrelsen for International Uddannelse i 2010, at cirka hver tredje skole ikke har arbejdet med internationalisering, selv om dette er et krav i alle fag.

 - Vi er nødt til at klæde børnene bedre på til en global verden. Vi mener ikke, at man giver slip på f.eks. dansk historie og kultur, hvis man satser mere på en internationalisering af undervisningen i folkeskolen, siger Christine Antorini. Ifølge beslutningsforslaget skal de internationale klasser være tilgængelige for alle elever og ikke oprettes som eliteklasser for særligt dygtige elever.

Både røde og blå vil have sprogstrategi

Sprogfagene - med undtagelse af engelsk - har i de senere år været på retræte på både gymnasierne og de videregående uddannelser, ligesom fransk er trængt i folkeskolen. Derfor har Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet i fællesskab nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til en fælles strategi for undervisningen i fremmedsprog fra folkeskoler til universiteter.
En sådan strategi er også en del af oppositionens forslag, ligesom der i beslutningsforslaget åbnes op for, at lærerstuderende kan komme i praktik i udlandet.