Opklaring af listeria-udbrud er en dyr omgang

Statens Serum Institut har brugt en ny DNA-teknologi til at opklare det listeria-udbrud, der har kostet 12 danskere livet. Teknikken kan bruges til at scanne alle bakteriefund, men det vil være dyrt.

Avanceret DNA-teknologi var med til at opklare, hvor smittekilden til listeria-udbrudene kom fra. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lars Helsinghof Bæk
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

DNA-strengene vrider sig på papiret.

Steen Ethelberg, seniorforsker og leder af Statens Serum Instituts afsnit for fødevarebårne og zoonotiske infektioner, sidder på sit kontor på instituttet og fortæller om den nye teknik, de har brugt til at koble det udbrud af listeria, der har kostet 12 danskere livet, til en lammerullepølse hos Jørn A. Rullepølser A/S. Pædagogisk med illustrationer på papir.

»DNA består af en kode, som man kan læse, hvis man har det rette maskineri. Den består af en hel række af bogstaver, som kommer i hold af fire. Mennesker har omkring tre milliarder bogstaver. I listeria er der omkring 2,8 millioner,« forklarer han. Og det er her den smarte teknik kommer ind. Seruminstituttet har nemlig en maskine, der kan »fuldgenomsekventere«. Det betyder, at den i løbet af to dage kan læse samtlige 2,8 millioner DNA-bogstaver i for eksempel listeria.

På den måde kan man finde ud af, præcis hvilken slags listeria en patient er smittet med og sammenligne den med listeria fundet i forskellige fødevarer.Og det er det, Statens Serum Institut har haft held med at gøre. De tog maskinen i brug i september og udvalgte sig en bakterie, som de vidste var farlig, og som der ikke var mange af. Det var listeria. Derefter undersøgte de alle de bakerieprøver, der kom ind fra patienter med listeriose.

2,8 millioner helt ens bogstaver

26. juni fandt de ud af, at syv patienter smittet med listeria havde nøjagtigt den samme bakterie i kroppen. Ved at sammenligne den listeria-type med gemte prøver fra Fødevarestyrelsen, fandt de et match, og på den måde fik de sporet sig ind på, hvilken virksomhed listeriaen kom fra.

»Vi kørte alle fødevareprøver igennem, og de var vidt forskellige fra patienternes. Lige bortset fra én, der var helt identisk. Den kom fra den her rullepølseprøve. 2,8 millioner helt ens bogstaver. Det sker aldrig. Der er altid lidt forskel, og derfor tænkte vi, at det ikke kunne være anderledes, end at den virksomhed (Jørn A. Rullepølser A/S, red.) havde noget med udbruddet at gøre,« siger Steen Ethelberg.Men hvorfor så ikke bruge den nye teknik til at scanne alle de bakterier, som vi overhovedet kan finde i Danmark og ad den vej forebygge udbrud af fødevarerelaterede sygdomme? Det er der flere årsager til, fortæller Dorte Lau Baggesen, afdelingschef for fødevarer og mikrobiologi ved DTU Fødevarer.

»Det giver nogle udfordringer at indføre den her metode. Vi kan ikke bare gå i gang med at fuldgenomsekventere alle prøver. Det skal give mening, ellers får vi bare en overload af informationer, som vi ikke kan bruge,« siger hun.

Samtidig er maskinen heller ikke helt billig at bruge, så hvis man skulle have alle bakterier gennem maskinen, så ville staten skulle bruge mange penge uden at få mere fødevaresikkerhed for pengene, fortæller Dorte Lau Baggesen.

Bliver også brugt til salmonella-udbrud

I dag scanner man alle patienter med listeriose med den nye genteknologi, men metoden er så ny, at Statens Serum Institut kun har haft kapacitet og penge til at bruge den konsekvent på listeria-patienter. De bruger den dog også i tilfælde af salmonella-udbrud, ligesom de er begyndt at bruge den til E-coli-bakterier.

Og på Christiansborg understreger de Konservatives fødevareordfører, Charlotte Dyremose, at det er vigtigt at blive ved med at udvikle de teknologier, vi har.

»Det er åbenlyst, at man skal bruge de muligheder, der er for at undersøge den her slags ting. Især når det er så farligt som for eksempel listeria, så skal man være åben for at bruge ny teknologi til at opdage det. Men om lige det her har været en succes eller fiasko går jeg ud fra står i den redegørelse, som ministeren har bedt om,« siger hun.

Indtil der ligger en redegørelse klar, vil ordføreren ikke udtale sig om, hvorvidt der skal postes flere penge i for eksempel at udvide brugen af den nye scanningsteknologi. Og det er Enhedslistens fødevareordfører, Per Clausen, enig i.

»Jeg synes mere, vi har brug for en diskussion om, hvorvidt vores fødevarekontrol i Danmark er fornuftig. Det er en mere aktuel og vigtig debat, end om man skal bruge penge på ny teknik,« siger han.