Opholdstilladelse blev frataget på tyndt grundlag

Grundlaget for myndighedernes beslutning om at fratage Syrien-krigers opholdstilladelse er overfladisk, siger professor. Endnu en Syrien-kriger har fået frataget opholdstilladelsen, viser nye tal.

Foto: Scanpix.
Læs mere
Fold sammen

To udlændinge med bopæl i Danmark har mistet opholdstilladelsen med henvisning til Syrien-krigerloven, som trådte i kraft 1. marts, viser nye tal fra Udlændingestyrelsen.

Men grundlaget for Udlændingestyrelsens beslutninger om at fratage personer deres opholdstilladelser ser tvivlsom ud, viser en aktindsigt, som Berlingske Nyhedsbureau har fået.

Det siger Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet, efter at han for første gang har set sagsakterne i sagen om den første person, der har fået frataget sin opholdstilladelse på baggrund af den nye lov.

»Tilsyneladende har myndighederne ikke nogen særlig konkret viden om, hvorvidt den enkelte person efter sin hjemvenden vil være til fare for det danske samfund. Det er meget overfladisk for ikke at sige tyndt og ikke-eksisterende,« siger han om grundlaget for Udlændingestyrelsens beslutning.

Den bygger ifølge Jørn Vestergaard på en helt generel og abstrakt risikovurdering. Ifølge beslutningsgrundlaget i den pågældende sag lægges der vægt på, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) vurderer, at vedkommende har deltaget i kamphandlinger i udlandet.

Samtidig lyder det fra PET i beslutningsgrundlaget i sagen, at vedkommende ved at deltage i kamphandlinger uden at være udsendt af Forsvaret kunne udgøre en fare for statens sikkerhed.

Ifølge Syrien-kriger-loven kan myndighederne fratage opholdstilladelsen fra Syrien-farere, hvis det skønnes, at »udlændingen under opholdet uden for landet deltager eller har deltaget i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden«, lyder lovteksten.

Den ultimative straf

Loven blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, hvor kun Enhedslisten og to medlemmer af SF stemte imod, og den trådte i kraft 1. marts.

Siden har to udlændinge mistet opholdstilladelsen med henvisning til loven, mens der er rejst i alt 22 sager, hvor det i 11 sager er besluttet, at opholdstilladelsen ikke skulle inddrages, viser Udlændingestyrelsens tal. I øjeblikket er der ni sager, der ikke er afsluttet.

De pågældende personer, der undersøges i forbindelse med rejser til navnlig Syrien og Irak, risikerer en særdeles krank skæbne på et tvivlsomt grundlag, mener Jørn Vester­gaard.

For af sagsakterne i det første tilfælde, hvor en udlænding fik frataget sin opholdstilladelse med henvisning til Syrien-kriger-loven, fremgår det ikke, om personen beviseligt udgør nogen fare for staten.

»Indgrebet er jo kolossalt barskt. Det er jo den ultimative straf,« siger Jørn Vestergaard og fastslår, at retssikkerheden er truet i den konkrete sag:

»Han bliver simpelthen smidt ud af landet for evigt til trods for, at han er født og opvokset og har sin familie her i landet,« siger Jørn Vestergaard og peger på, at det ikke fremgår af aktindsigten, hvor personen er stats­borger, og om han risikofrit kan vende tilbage til det land.

Der er flere lignende tiltag på vej, der ligesom Syrien-krigerloven skal afholde personer med opholdstilladelse i Danmark fra at rejse til Syrien eller Irak for at kæmpe, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

Klar med nye initiativer

Berlingske Nyhedsbureau har forelagt kritikken af loven for hende. Den svarer Inger Støjberg dog ikke på.

»Regeringen gik til valg på at stramme kursen over for Syrien-krigere, og vi er på vej med initiativer, der meget klart vil signalere, at hvis man tilslutter sig Islamisk Stat (IS), så har man ikke noget at gøre i Danmark,« siger hun i en skriftlig kommentar.

Også Trine Bramsen (S), retsordfører for Socialdemokraterne, forklarer, at partiet har nye initiativer i støbeskeen, der skal bremse strømmen af Syrien-krigere fra Danmark til Syrien og Irak.