Opgør med skolepolitikken: Ny minister skrotter Løkke-regeringens projekter

Optimering af folkeskolen og gymnasiet var blandt Løkke-regeringens prestigeprojekter, men den nye undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), er nu i gang med at skrotte flere af de borgerlige ideer.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) blev ny undervisningsminister 27. juli i år. Hun overtog posten efter Merete Riisager (LA) og har lagt en ny retning for dagen, hvad angår skoleområdet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann

Mens det endnu har været småt med konkrete politiske udspil fra den nye regering, står tiden ikke stille i Undervisningsministeriet.

Den nye børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), er i løbet af de første måneder som minister gået i gang med at lukke ned for flere af den foregående regerings mest markante udspil på skoleområdet.

Først droppede undervisningsministeren den tidligere regerings såkaldte frihedsforsøg for folkeskoler. Dernæst afskaffede hun den regel, der betyder, at gymnasieelever får fravær, hvis de kommer for sent til time. Og i det såkaldte forståelsespapir, som S-regeringen sammen med dens støttepartier har udarbejdet, gøres det klart, at rød blok blandt andet ønsker afskaffelse af uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse samt nationale test i folkeskolens mindste klasser.

Nej til frihedsforsøg for folkeskoler

I juli meldte Pernille Rosenkrantz-Theil ud, at hun ikke ville sætte frihedsforsøget for folkeskoler i gang, som det ellers var planlagt af den tidligere undervisningsminister, Merete Riisager (LA). Forsøget skulle give en række folkeskoler mere statslig frihed og undersøge, hvorvidt øget selvbestemmelse kunne understøtte undervisningskvaliteten.

»Jeg har stor respekt for, at en række kommuner og skoler kunne se muligheder i at udvikle deres skoler inden for rammerne af det udmeldte forsøg. Det er dog min klare vurdering, at det vil være meget begrænset, hvor meget ny viden vi vil kunne få med de meget forskelligartede forsøg, der var lagt op til,« sagde hun i en pressemeddelelse på undervisningsministeriets hjemmeside.

Uddannelsesordfører Ellen Trane Nørby (V) er utilfreds med det valg. Hun mener, at frihedsforsøget havde været en god mulighed for at give folkeskolerne mere magt og frihed til selv at bestemme.

»Jeg synes, det er enormt ærgerligt, at man skrotter det forsøg, der skulle give folkeskolerne mere fleksibilitet. Jeg har længe haft et ønske om at give magten tilbage til elever, forældre og lærere, men det skrotter den nuværende regering, og det viser jo bare, at man går efter en ensretning i stedet for at lade skolerne skabe en stærk lokal skole i samarbejde med forældre og lærere,« siger Ellen Trane Nørby.

Hos Danske Skoleelever er man imidlertid glade for beslutningen om at droppe frihedsforsøget. Foreningens formand, Thea Enevoldsen, mener nemlig ikke, at det var et gavnligt initiativ.

»Forsøget blev en febrilsk måde at skrue tiden tilbage på fra før skolereformen. Samtidig betød forsøget, at man stoppede med at kræve alle de gode ting, der er kommet med skolereformen såsom elevinddragelse og bevægelse i undervisningen. Og det synes jeg virkelig er en skam. Så jeg mener generelt, at det er positivt, at det er droppet,« siger Thea Enevoldsen.

Farvel til fraværsreglen

I denne måned kom det frem, at Pernille Rosenkrantz-Theil også vil skrotte en omdiskuteret fraværsregel på landets gymnasier og i stedet lade gymnasierne selv være med til at beslutte, hvordan fravær skal registreres.

»Jeg er overbevist om, at landets gymnasielærere er fuldt i stand til at vurdere, hvornår der er tale om en elev, der sammen med 300 andre elever er kommet for sent med de samme busser, og hvornår der tale om en elev, som er lidt sløv i optrækket,« siger ministeren til DR.

Det stiller Venstres uddannelsesordfører sig kritisk over for. Ellen Trane Nørby mener, at man ved at droppe fraværsreglen fjerner fokus fra, at det er vigtigt at møde til tiden.

»Når man afskaffer fraværsreglen, er det et udtryk for, at den nuværende regering laver en blankocheck til, at nu kan man som ung bare skalte og valte og blive væk fra undervisningen eller konsekvent komme et kvarter for sent og forstyrre de øvrige elever, og det er uacceptabelt,« siger Ellen Trane Nørby.

Forståelsespapir med flere forandringer

Ud over afskaffelsen af frihedsforsøget og fraværsreglen ønsker S-regeringen også at afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) i 8. klasse og nationale test i de mindste klasser.

Det glæder næstformanden for Danmarks Lærerforening, Dorte Lange, som har svært ved at se fordelene ved særligt uddannelsesparathedsvurderingen.

»Vurderingen er en våd klud i ansigtet for mange elever, der i forvejen har det svært. Vi skal selvfølgelig have en vurdering af eleverne, men vi må kunne finde på bedre måder at gøre det på,« siger hun.

Hos forældrene kan man også se fordelen i at droppe flere elementer på skoleområdet. Formanden for Skole og Forældre, Rasmus Edelberg, peger dog på, at det kræver et alternativ, hvis man skrotter uddannelsesparathedsvurderingen af eleverne.

»Hvis UPV bliver taget væk, hvordan sikrer vi så, at vi har god vejledning til de unge? Kommer der flere ressourcer til vejledning, som alle kan få? Fred være med, hvis vi fjerner den, men vi skal simpelt hen være sikre på, at vi stadig kan give god vejledning,« siger han.

»Det peger i mange forskellige retninger«

Ellen Trane Nørby (V) er noget mere bekymret over regeringens valg om at afskaffe både nationale test og uddannelsesparathedsvurderingen.

»Hvis man både afskaffer det, der handler om den faglige vurdering (nationale test, red.), men også det, der handler om det praktiskfaglige og modenhed (UPV, red.), så kan jeg godt blive bekymret. Jeg synes godt nok, det peger i mange forskellige retninger. Det er nok, fordi vi har at gøre med en regering, der ikke har et regeringsgrundlag og en klar retning for sin politik, men i stedet et forståelsesgrundlag, der handlede om, at Mette Frederiksen skulle være statsminister for enhver pris,« siger Ellen Trane Nørby.

Selv om regeringens nye retning på skoleområdet møder modstand i oppositionen, så er elever, forældre og lærere overordnet tilfredse.

Formanden for Danske Skoleelever, Thea Enevoldsen, er særligt glad for, at den nye undervisningsminister, ifølge hende, vil skabe mere ro for eleverne.

»Jeg synes, det er rigtig positivt, at undervisningsministeren prøver at lægge ro på sektoren. Mange af de her ting (UPV og nationale test) er noget, der er blevet pillet i i hvert forlig. Det har gjort mange elever vildt utrygge, fordi de skal lære nye ting, leve op til nye krav og forholde sig til noget nyt hvert skoleår,« siger hun.

SF vil fjerne Løkkes præmiepulje

En helt tredje markant politisk beslutning på skoleområdet fra den tidligere regering kan også være på vej i graven.

SFs uddannelsesordfører, Jacob Mark, har netop meldt ud, at han ønsker at afskaffe Løkke-regeringens skolepulje, som giver folkeskoler incitament i form af en økonomisk bonus, hvis de formår at løfte de fagligt svageste elever. For at få del i skolepuljen er kravet, at andelen af 9. klasse-elever, som får under karakteren 4 i dansk og matematik, skal falde med fem procentpoint fra 2017 til 2020. Skolepuljen var et prestigeprojekt fra Lars Løkke Rasmussens side.

Jacob Mark (SF) mener imidlertid, at præmiepuljen bør afskaffes, fordi ansvaret hviler på meget få mennesker.

»Enkelte elever og lærere står med hele ansvaret for, om skolen får en millionbonus. Og så er det endda tilfældigt, hvilke skoler der har fået penge fra puljen,« siger Jacob Mark til Politiken Skoleliv.

Pernille Rosenkrantz-Theil har endnu ikke kommenteret SF-forslaget. Presseenheden i Undervisningsministeriet oplyser, at skolepuljen skal drøftes i forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger, hvorfor ministeren ikke på nuværende tidspunkt har en kommentar.

Det har ikke været muligt at komme i kontakt med Pernille Rosenkrantz-Theil og tale om regeringens nye retning på skoleområdet.