Opfordring til brand mod flygtninge giver betinget dom

58-årig mand skrev "brænd lortet ned" som kommentar til facebookopslag om flygtningepavilloner.

Det var en kommentar til dette facebookopslag fra i fjor, som tirsdag førte til en betinget dom mod en 58-årig mand. Manden skrev "Brænd lortet ned". Free Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En 58-årig mand er ved Retten i Odense idømt 14 dages betinget fængsel for at opfordre til brandstiftelse på flygtningepavilloner.

Som kommentar til et facebookopslag havde manden skrevet: "Brænd lortet ned".

- Retten sagde, at det var en alvorlig forbrydelse, som der blev opfordret til. Men fordi forsættet ikke kunne siges at være så stærkt, blev straffen fastsat til 14 dages betinget fængsel, fortæller anklagerfuldmægtig Signe Gråkjær Petersen.

Anklagemyndigheden havde krævet manden straffet med 60 dages ubetinget fængsel.

Den 58-årige mand har ifølge Signe Gråkjær Petersen valgt at modtage dommen. Men anklagemyndigheden kan eventuelt vælge at anke sagen til Østre Landsret. Det vil i så fald være Statsadvokaten i Viborg, som skal beslutte det.

Det var den konservative lokalpolitiker Brigitte Klintskov Jerkel fra Greve byråd, der anmeldte manden. Den forbudte ytring var nemlig en kommentar til et opslag på hendes facebookprofil.

Opslaget er fra 19. oktober i fjor og er en orientering fra Brigitte Jerkel om, at der senere samme dag ville være fremvisning af nogle nye flygtningepavilloner.

/ritzau/