Operation nyt danmarkskort

271 kommuner og 14 amter er 1. januar blevet til 98 kommuner og fem regioner. Af de 98 kommuner er de 65 nye.

Antallet af retskredse er reduceret fra 82 til 24, og mange byretter og den nye, samlede tinglysningsret får nye adresser.

54 politikredse er blevet til 12.

Ud over de direkte sammenlægninger har masser af opgaver holdt flyttedag. Pas og kørekort udstedes nu af kommunerne, der også overtager ansvaret for en række af de nu nedlagte amters institutioner, ansvaret for de tidligere amtsveje, mange miljøopgaver m.m.

Mange skal ud over flyttekasserne håndtere nye computere, skal lære de nye IT-programmer, som den nye kommune har valgt at anvende, har fået nye smartere IP-telefoner med flere funktioner og nye telefonnumre eller har fået nye e-postadresser, som også skal virke. Th.