Opbakning til hjerte-screening

Både i regionerne og i Folketinget tages der godt imod forslaget om at indføre screening for at forebygge hjertekarsygdomme. Hjerteforeningen er dog forbeholden.

Hvis det både kan redde liv og oven i købet også er billigt, vil det helt klart være værd at satse på.

Det er holdningen hos politikere i regionerne og i Folketinget, efter at fremtrædende eksperter i hjertekar-sygdomme har foreslået at indføre en screeningsordning for at opspore tegn på hjertekarsygdomme så tidligt, at man kan sætte ind med medicinsk behandling og forebygge blodpropper, som årligt koster tusinder af danskere livet.

Sundhedsminister Bertel Haarder (V) har allerede bedt Sundhedsstyrelsen om en vurdering af »de sundhedsfaglige facts og de problematikker, der knytter sig til den slags screening«.

»Alt efter hvad deres umiddelbare holdning er, vil jeg tage stilling til, om der er brug for en større undersøgelse af screeningsmulighederne,« siger han.

Positive politikere

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, kalder forslaget »vældigt interessant«. »Hvis der er noget at hente, er det bare at gå i gang,« siger hun, mens Danske Regioners formand, Bent Hansen (S), også parat til at se nærmere på de perspektiver, der kan være i en screeningsordning.

»Hvis man kan sætte valide mål op for, hvor meget det kan begrænse dødelighed og handicaps, er det klart værd at få viderebearbejdet og dokumenteret,« siger han.

De to eksperter bag forslaget, tidligere formand for Hjerteforeningen Henrik Sillesen og professor på Skejby Hospital Erling Falk, fremhæver også, at de nuværende undersøgelser af folks livsstil - vurdering af deres kost-, ryge-, alkohol- og motionsvaner samt måling af blodtryk og sukker og kolesterol i blodet - primært siger noget om risikoen for at pådrage sig en sygdom.

Alligevel er der mange, som rammes af en blodprop, som ikke befinder sig i risikozonen ud fra disse parametre, men som er genetisk disponeret for åreforkalkning.

Derfor er det ifølge eksperterne også nødvendigt at måle, om folk er modtagelige for sygdommen, og om de rent faktisk har åreforkalkning i tidlige stadier, hvilket kræver en egentlig ultralydsskanning af halspulsåren, ligesom blodtryksmåling på anklen og CT-skanninger af hjertet kan fremvise mere fremskredne tegn på forkalkning.

Grundig undersøgelse

I Hjerteforeningen er man dog umiddelbart forbeholden over for forslaget og ser hellere, at andre værktøjer tages i brug først.

»Det er et spændende forslag, men der er brug for grundigere analyser af økonomi og konsekvenserne af det. Indtil de foreligger, bør man gå i gang med at tilbyde systematiske helbredsundersøgelser af alle, når de fylder 40 år, for at afdække de klassiske risikofaktorer, hvilket vi er sikre på vil kunne redde liv,« siger foreningens formand, Peter Clemmensen.

HjerneSagen, der organiserer de apopleksi-ramte i Danmark, støtter til gengæld forslaget om screening.

»Vi vil som udgangspunkt sige ja tak til ethvert tiltag, der kan reducere det antal mennesker, der bliver ramt af apopleksi,« siger direktør Lise Beha Erichsen.