Op mod 20.000 langtidssyge danskere fik ikke den rigtige hjælp under coronakrisen

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblik over dagens vigtigste historier – om den vedholdende coronakrise og de øvrige store begivenheder og samtaleemner i ind- og udland.

Coronanedlukninger satte jobindsatsen på hold. Langtidssyge risikerer unødigt at ende på permanent offentlig forsørgelse, advarer blandt andet eksperter og KL. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen og velkommen til en dag, der byder på lunt junivejr, flere EM-kampe og et NATO-topmøde i Bruxelles.

Derudover står denne mandag i genåbningens tegn, og du kan fra i dag beholde mundbindet i lommen, medmindre du skal stå op i bus eller tog.

Vi skal kigge på dagens historier – foretrækker du i stedet at lytte, kan du høre Berlingskes nyhedsoverblik »Morgenposten« her:

Og vil du opdateres på de nyeste coronatal, kan de ses her:

Og så til historierne:

Dansk rigmand skovler millioner ind på kviktest

I de seneste måneder er over 100.000 borgere i Region Hovedstaden dagligt blevet ført igennem det velsmurte maskineri, og det skæpper i den grad i kassen hos selskabet Copenhagen Medical, der står for kviktest i regionen. For hver test modtager selskabet nemlig mellem 100 og 200 kroner fra staten, fortæller direktør og ejer Jeppe Handwerk.

Det svarer til en indtægt på minimum ti millioner kroner – om dagen.

»Vi har haft en meget, meget stor omsætning i år. Når vi tester så mange mennesker, så er det voldsomme tal,« siger han.

Ideen til at gå ind på markedet for kviktest fik Jeppe Handwerk sidste forår, kort efter at pandemien for alvor var brudt ud, fortæller han.

»Det gik op for mig, at Danmark havde købt en masse test i dårlig kvalitet fra Kina. Jeg tænkte, at det måtte kunne gøres bedre, så jeg gik i gang med at researche på, hvad der ellers fandtes ude på markedet,« siger Jeppe Handwerk.

Da Copenhagen Medical havde testcenter i Parken, kunne Jeppe Handwerk følge flowet af gæster fra skærme. På Nordic Medicals hovedkontor kan lederne se livebilleder fra alle selskabets teststeder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

Læs artiklen her.

Prominent advokatkontor henvender sig til Københavns Universitet med »bekymring for det faglige niveau hos mange af kandidaterne«

Et kendt advokatfirma har skrevet et brev til Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. Brevet bliver beskrevet som »alvorligt«. Fakultetet anerkender kritikken, men henviser til, at mange virksomheder er glade for kvaliteten af de studerende.

Ifølge firmaet er det »vores bekymring, at fakultetets uddannelse på bachelordelen i for høj grad fokuserer på emner, som i al fald i konteksten af opnåelse af et solidt fagligt fundament til brug i erhvervsadvokatvirksomheder er af mere sekundær betydning«.

Tobias Baadsgaard er fraktionsleder, som det hedder, for Konservative Jurister på jura på Københavns Universitet. Ifølge ham kan det for studerende være »lidt svært« at finde ud af, hvad arbejdsmarkedet forventer af dem. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Advokatfirmaet »står til rådighed for dialog om, hvordan vi bedst muligt kan bistå med dette arbejde, herunder for eksempel i form af at stille kapacitet til rådighed for undervisning, opgavestillelse og
-retning med videre«.

Ifølge juraprofessor på KU Mads Bryde Andersen er »det meget sjældent få sådan et brev«. Han kalder det »alvorligt«.

Læs artiklen her.

Partier gik imod eksperters anbefalinger om tvangsfordeling af elever

Efter godt et års arbejde præsenterede en ekspertgruppe i februar sidste år en mere end 100 sider lang rapport, som skulle løse en længe kendt udfordring: På en række gymnasier omkring landets største byer er andelen af elever med ikkevestlig herkomst gennem en årrække steget så markant, at elever med dansk baggrund er begyndt at vælge dem fra.

Men da et flertal af partierne i Folketinget i denne uge så langt om længe blev enige om en fordelingsmodel, der skal løse udfordringerne med den skæve elevsammensætning, fulgte politikerne slet ikke anbefalingerne fra den ekspertgruppe, de selv har sammensat. Eksperterne foreslog at fordele eleverne efter et helt andet parameter, men minister fastholder, at den nye model er bedre.

Læs artiklen her.

Op mod 20.000 langtidssyge har ikke fået hjælp til at finde job

Endnu en uventet regning for mere end et år med corona, nedlukninger og hjemsendelse af tusindvis af offentligt ansatte kan være på vej, advarer eksperter, kommunerne, fagforeningen FOA og forsikringsselskabet Velliv. Det skriver Jyllands-Posten.

Op imod 20.000 sygemeldte danskere er siden marts sidste år ikke blevet sendt i jobafklaring, fordi indsatsen har været sat på hold som følge af coronakrisen.

Beskæftigelsesministeriet skønner i et brev til Folketinget, at der 1. juli vil være en pukkel på 18.900 personer, som skulle have været i jobafklaring under coronakrisen. Kommunernes Landsforening, KL, erkender, at der venter en stor opgave med at håndtere den pukkel, der er opbygget.

Læs artiklen her.

Det sker i dag:

  • Der er i dag NATO-topmøde i Bruxelles. Det skal blandt andet handle om NATO 2030-programmet, Rusland, Kina, terrorisme og klimaforandringer. På deltagerlisten er også USAs præsident, Joe Biden, og det bliver præsidentens første besøg i Europa, efter han blev valgt.
  • EM-feberen fortsætter: I dag kan du se kampe spillet mellem Skotland-Tjekkiet, Polen-Slovakiet og Spanien-Sverige.