Omstridte flygtninge får asyl i Sverige

Med en kontroversiel beslutning har danske myndigheder sat asylsager fra Eritrea i bero, indtil en dansk delegation har undersøgt forholdene i landet. Det har man ikke fundet nødvendigt i Sverige.

De tre kristne eritrianere, 29-årige Kflom, hans kusine Senait, 29, og Kifbe, 33, ankom i september til Danmark, hvor de har søgt om asyl. De bor nu på det midlertidige asylcenter, der er indrettet på det tidligere hospital i Helsingør. Militærtjeneste på ubestemt tid og frygten for vilkårlige anholdelser og overgreb er hovedårsagen til deres flugt. Foto: Claus Bech Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De svenske myndigheder har trods et stort asylpres fra Eritrea ikke fundet det nødvendigt at sende en delegation til det afrikanske land.

Meldingen fra Sverige kommer efter, at en række eksperter og organisationer – herunder FNs særlige udsending til Eritrea – i går i Berlingske såede tvivl om grundlaget for, at de danske myndigheder har fundet det nødvendigt at sætte asylsager fra Eritrea i bero, indtil en dansk delegation har undersøgt forholdene i landet nærmere. I Sverige er det ikke nødvendigt.

»Vi har ikke haft nogen delegation på besøg i Eritrea, og vi planlægger det heller ikke. Den information, som vi har om forholdene i Eritrea, er ifølge vores jurister rigeligt til at give asyl i Sverige,« siger Christer Zettergren, analysechef i Sveriges pendant til Udlændingestyrelsen, Migrationsverket.

Sverige har i år modtaget flere end 8.000 asylansøgere fra Eritrea, påpeger Christer Zettergren:

»Vi er det land i Europa, som tager imod flest flygtninge fra Eritrea. Vi bevilger flere end 90 procent af asylansøgerne fra Eritrea asyl i Sverige. Anledningen til at flygte fra Eritrea er militærtjeneste og samfundstjeneste, hvor skolebørn blandt andet skal aftjene værnepligt det sidste skoleår. Ifølge vores jurister er det klart i strid med artikel tre i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Og dermed er det ifølge vores jurister rigeligt til at bevilge asyl i Sverige. Derfor behøver vi heller ikke at sende en delegation til Eritrea.«

I Danmark har myndighederne haft god grund til at betvivle oplysningerne om identiteten fra asylansøgerne fra Eritrea. Har I haft samme oplevelse i Sverige?

»Nej. Det har vi ikke oplevet,« siger Christer Zettergren.

Asylsøgere fra Eritrea undgik Norge

Også i Norge har man oplevet et stort pres af asylansøgere fra Eritrea. Derfor indførte myndighederne i Norge begrænsninger i rejsedokumenterne for flygtninge fra Eritrea, så de ikke kan rejse til Eritrea, Sudan og Etiopien.

»Vi så tendenser til, at folk med flygtningestatus rejste tilbage og besøgte Eritrea. Det blev opfattet som misbrug af asylordningen. Derfor blev der indført stramninger på rejsedokumenterne. Det skabte en kraftig reaktion i det eritreanske miljø, og det kan være en årsag til, at antallet af eritreanske asylansøgere i Norge efterfølgende faldt,« siger Frode Forfang, direktør i UDI, den norske udlændingestyrelse.

»Vi har signaleret, at behandlingen af asylansøgninger vil tage mere tid, men det er ikke et tiltag, der har til formål at reducere antallet af asylansøgere.«

I lighed med Danmark har Norge haft en fact finding-mission i Eritrea. Den var af sted i vinter. I Danmark har Udlændingestyrelsen understreget, at initiativet til missionen kom fra styrelsen selv. Sådan var det ikke i Norge:

»Det var en politisk beslutning, som vi ikke var direkte involveret i. Men publicity omkring rejsen skabte en del usikkerhed i det eritreanske miljø. Rejsen i sig selv skabte ingen ændringer i vores praksis. Men rejsen fik en del offentlig opmærksomhed, og det skabte en del usikkerhed, og den usikkerhed kan sammen med initiativet omkring rejsedokumenterne have bidraget til, at antallet af eritreanske asylansøgninger faldt,« siger Frode Forfang.

Tre gange så mange til Tyskland

Tyskland har også modtaget et stærkt stigende antal eritreanere de seneste måneder. I august søgte 1.923 om asyl mod 250 i samme måned året før. I Kaiserslautern har forbundspolitiet indtil videre i år registreret tre gange så mange flygtninge som sidste år, og de fleste kommer fra Eritrea, skriver den lokale TV-station SWR. De er som regel sejlet over Middelhavet og er kommet via Italien og Paris, hvor menneskesmuglere sætter dem på toget mod Frankfurt. De er bange, fortæller Stefan Heina fra forbundspolitiet til SWR.

»Fordi de som regel er blevet jaget, forfulgt og skubbet videre i alle de lande, de er kommet igennem,« forklarer han.

Den tyske regering har ikke sat asylbehandlingen i bero. Den har besluttet at sende hjælp til nærområdet. Udviklingsminister Gerd Müller fra det konservative CSU har givet tilsagn om ti millioner euro til et hjælpeprojekt for nogle af de 100.000 eritreanske flygtninge i nabolandet Etiopien, forklarer han i det økonomiske magasin Wirtschaftswoche. Tyskland skal i det hele taget både hjælpe i nærområderne og modtage flygtninge, siger han.

»Den grundlæggende løsning ligger ikke i den vedvarende optagelse af flygtninge i Tyskland. Men dem, der kommer, må vi tage imod med åbne hjerter. Bag hver skæbne gemmer sig en enorm nød,« siger Gerd Müller.

Ved siden af udfordringerne for Tyskland og Europa er tyske politikere og medier generelt mere fokuseret på flygtningenes vilkår end de danske, der har et stærkt fokus på Danmark selv. TV-stationen ARD og avisen taz har for nylig beskrevet de elendige livsvilkår i Eritrea.

»I Eritrea føler man sig aldrig sikker. Dag eller nat. De kan komme når som helst og slæbe dig af sted til militæret,« sagde lægen Abraham til ARDs korrespondent i Eritrea.