Omstridt talentprogram har hyret danske forskere. Nu mistænkes det for industrispionage

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblik over dagens vigtigste historier – om den vedholdende coronakrise og de øvrige store begivenheder og samtaleemner i ind- og udland.

Et omstridt kinesisk talentprogram, som efterforskes for industrispionage af FBI, har blandt andet hyret danske vindmølleforskere, beretter Politiken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

1. maj er lagt bag os. Der var langt mellem de røde faner som følge af coronasituationen, der førte til aflysninger af de fleste traditionelle markeringer af arbejdernes internationale kampdag.

Alligevel er coronasmitten så småt ved at løsne sit jerngreb om danskernes hverdag. Der er på ny mennesker på gader og stræder, hvor de nyder, at stadigt flere tilbud og aktiviteter begynder at blive tilgængelige.

Flere kommuner forsøger endda – selv om de måske ikke har lov til det – at sætte gang i festen med gavekort til sine ansatte. Mere om dette senere.

Først et kig på de seneste coronatal:

Chokbølger efter EU-udspil

Vi begynder i virksomhedsdanmark, hvor et initiativ fra Europa-Kommissionen sender rystelser gennem forskerkredse og chefgange, fremgår det af Berlingskes tophistorie søndag.

»Det er så grænseoverskridende, at det er svært at finde ord for. Jeg betragter det som decideret skadeligt for både virksomheder og den generelle evne til at konkurrere for hele EU-regionen,« siger Lars Rasmussen, en af dansk erhvervslivs mest magtfulde skikkelser i form af posterne som bestyrelsesformand for Coloplast og Lundbeck.

Med forslaget om bæredygtig selskabsledelse lægges der – i klimaets navn – op til en række grundlæggende ændringer af strukturen i erhvervslivet

Eksperter hæfter sig ved nogle af de ideer, som Europa-Kommissionen har luftet, og som betegnes som et nybrud med selskabsret i europæiske lande, hvor bestemmelsesretten historisk har ligget hos virksomhedernes ejere.

I EUs ambition for en »bæredygtig selskabsledelse« lægges der op til markante ændringer, der eksempelvis vil begrænse mulighederne for at betale udbytte til aktionærer og ejere, forbyde kvartalsrapporter og ikke mindst stille nye krav til, hvem ledelserne og bestyrelserne i virksomhederne skal stå til regnskab over for, forklarer eksperter med indsigt i sagen.

»Bæredygtighed er en god ting, men med det her er man inde at rode ved finmekanikken i virksomhedsledelse, og det kan gå voldsomt ud over konkurrenceevnen,« siger professor Steen Thomsen fra CBS.

Læs historien hér

Danske forskere hyret af Kina

Et omstridt kinesisk talentprogram, som i USA efterforskes for industrispionage af FBI, har blandt andet hyret danske vindmølleforskere, beretter Politiken.

Ifølge avisen har Kina i årevis rekrutteret vindmølleforskere i Danmark gennem et talentprogram, som ifølge amerikanske myndigheder bruges til at stjæle forskning fra vestlige lande.

Nu viser en undersøgelse foretaget af Politiken, at mindst otte forskere med tilknytning til tre danske universiteter samt Vestas og Siemens Gamesa ifølge kinesiske kilder er blevet rekrutteret til det samme talentprogram.

»Risikoen for at miste intellektuelle rettigheder inden for vindenergi rammer Danmarks økonomi lige i hjertekulen. Det gør investeringer i innovation mindre nyttige, hvis den viden forsvinder til Kina. Den danske regering må få styr på det her«, siger Radomir Tylecote, som forsker i Kinas forbindelser til vestlige universiteter for den britiske tænketank Civitas, til Politiken.

Coronagave kan være i strid med reglerne

Tirsdag oplyste Køge Kommune i en pressemeddelelse, at samtlige kommunens 5.200 medarbejdere vil modtage et gavekort på 1.000 kroner. Gavekortet kan anvendes til bespisning, oplevelser og overnatning på lokationer »indenfor en radius af 30 kilometer fra Køge Torv«, fordi dette svarer til en afstand, »der vurderes at være bekvem for modtagerne«.

Flere andre kommuner har ifølge Berlingske på tilsvarende vis sendt gavekort til kommunens ansatte som tak for en stor indsats under coronakrisen – og med tanke på, at gavekortene kan anvendes hos nedlukningernes hårdest ramte erhverv som restauranter, cafeer og øvrige oplevelser.

En regel, der hedder kommunalfuldmagten, kan dog stå i vejen for tiltaget.

»Som jeg forstår det, kan man ikke bare rejse til nabobyen og bruge gavekortet. Det virker ikke umiddelbart som noget, man kan gøre inden for rammerne af kommunalfuldmagten, for man tilgodeser jo det erhverv, der skal være med til at betale for byen,« siger Jøren Ullits, der er adjunkt på Juridisk Institut ved Syddansk Universitet.

Den historie kan læses her

»Jeg tror virkelig, at de borgerlige kan samles om en stærk frihedsdagsorden med krav om personlig selvbestemmelse, der vrister samfundet fri af barnepigementalitet og sundhedsapostle, som pakker os ind i gode råd og dødsangst, og som gør flere og flere dybt irriterede,« siger Bertel Haarder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Haarder har en idé til at vælte Mette Frederiksen

Det kan lige nu virke som usandsynlig fremtidsmusik at tale om en blå regering.

Det er det dog ikke, hvis man spørger Bertel Haarder, som Berlingske har gjort i et interview med venstremanden, der har været folkevalgt i 46 år.

Han er »langt mere optimistisk end mange«, og det er der en grund til.

Over de seneste årtier har opskriften på blå succes været ansvarlig økonomisk politik og stram udlændingepolitik.

Der skal dog mere til, mener han – og han har et bud.

Nemlig dagsordenen om personlig frihed og borgernes rolle over for statsmagtens tentakler.

»Det siges, at evigt ejes kun det tabte. Når man har mistet noget, ved man, hvad det betyder,« siger Haarder.

Og friheden? Den mistede vi, da coronasmitten ramte Danmark.

Det skal de borgerlige partier gribe, mener Bertel Haarder.

»Jeg tror virkelig, at de borgerlige kan samles om en stærk frihedsdagsorden med krav om personlig selvbestemmelse, der vrister samfundet fri af barnepigementalitet og sundhedsapostle, som pakker os ind i gode råd og dødsangst, og som gør flere og flere dybt irriterede.«

Læs interviewet her

Frankrigs præsident har besluttet, at 200-års dagen for Napoleons død skal fejres med pomp og pragt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pascal Pochard-Casabianca/Ritzau Scanpix.

Dagens tyranfejring

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har besluttet, at 200-års dagen for Napoleons død skal fejres. Men hvorfor hædre en mand, der genindførte slaveriet, godkendte love, som groft diskriminerede kvinder, og fik tre procent af franskmændene dræbt i sine krige, spørger kritikere ifølge Berlingskes artikel om markeringen.

Svaret fra Macron er som følger:

»Vi bor stadig i Napoleons Frankrig. Vores lovgivning bygger på hans, og mange af de institutioner, han indførte, eksisterer stadig: højesteret, præfekter, borgmestre, de store uddannelsescentre,« siger en kilde tæt på Macron til Le Figaro og fortsætter:

»Det handler om ikke at forfalde til et anakronistisk historiesyn og om at lade være med at trække vores aktuelle debatter ned over hovedet på fortiden.«

Det sker i dag

Det danske herrelandshold i håndbold spiller kvalifikationskamp til EM og møder Finland i dag på hjemmebane.