Omstridt dansk Eritrea-rapport sænker asyltal i Storbritannien

Markant fald i asyl til eritreere efter at Storbritannien begyndte at bruge skandaliseret dansk rapport. Regeringen flyver lavt, mens Dansk Folkeparti ønsker rapporten tilbage i dansk asylbehandling. Enhedslisten kræver den trukket helt tilbage.

Selv om Danmark selv er holdt op med at bruge den omstridte rapport om Eritrea til at vurdere, om eritreere skal have asyl, bruger briterne stadig den danske rapport. Her eritreiske asylsøgere i Danmark. Arkivfoto: Claus Bech Fold sammen
Læs mere

Med hver sit afsæt tordner yderfløjene i dansk politik mod regeringens kurs i sagen om den omstridte danske rapport om Eritrea. Dansk Folkeparti kræver rapporten genoplivet som grundlag for dansk asylbehandling, mens Enhedslisten kræver rapporten endegyldigt trukket tilbage.

Opfordringerne kommer nu, hvor det viser sig, at britiske myndigheder bruger den danske rapport som grundlag for at afvise asylansøgere fra Eritrea. Briterne bruger de danske konklusioner, til trods for at danske myndigheder sidste år erkendte, at der var så mange problemer med rapporten, at den ikke skulle anvendes i dansk asylbehandling.

Ifølge avisen Guardian er antallet af asylansøgere fra Eritrea, der får ophold i Storbritannien, faldet fra 73 procent til 34 procent fra første til andet kvartal af 2015. Afslagene kommer, efter at de britiske myndigheder i marts ændrede deres retningslinjer om asyl til eritreere med afsæt i den danske rapport.

Oprindeligt var den danske rapport grundlag for en ny, strammere dansk praksis over for flygtninge fra Eritrea. Men efter voldsom international kritik af rapporten, og efter at to centrale embedsmænd undsagde rapporten, blev stramningen taget af bordet. I dag tillægges rapporten ingen vægt i Udlændingestyrelsens behandling af eritreiske asylansøgninger, og så godt som samtlige eritreere får nu igen asyl i Danmark. Men selv om konklusionerne ikke anvendes, har Danmark ikke trukket rapporten tilbage.

»Det er katastrofalt, hvis der er mennesker, der får afslag på beskyttelse på baggrund af en vurdering af forholdene i Eritrea fra en dansk rapport, som de danske myndigheder selv siger, er så utroværdig, at man ikke længere bruger dens konklusioner. Det understreger, at den rapport burde trækkes tilbage. Den logiske konsekvens af, at den danske beslutning om ikke at bruge konklusionerne, må jo være, at rapporten skal trækkes tilbage,« siger Johanne Schmidt-Nielsen, politisk ordfører for Enhedslisten.

Chokerede briter

Mens Johanne Schmidt-Nielsen vil stille spørgsmål til ministeren i sagen, opfordrer Dansk Folkeparti regeringen til at genoplive rapporten i dansk asylbehandling.

»Det er en ganske udmærket rapport, som andre lande bruger. Det vil være oplagt, at ministeren giver sit system besked om, at den rapport sagtens kan lægges til grund for afgørelser i asylsager. Vi har jo en regering, der siger, at den ønsker at begrænse tilstrømningen af asylansøgere,« siger Martin Henriksen, integrationsordfører for Dansk Folkeparti«.

I Storbritannien kritiseres rapporten kraftigt:

»Vi er chokerede og aldeles forfærdede over, at Storbritannien træffer beslutninger om liv og død baseret på en rapport, der er blevet bragt i miskredit,« siger Lisa Doyle fra den britiske organisation Refugee Council til Guardian.

»Vi var bekymrede, da disse nye retningslinjer blev indført, og vi forventede et fald. Men det faktum, at det er faldet til 34 procent, når der er en generel erkendelse i hele Europa af, at eritreere har brug for beskyttelse, er bekymrende,« siger hun til avisen.

I foråret kunne Berlingske for første gang fortælle om den britiske brug af den danske rapport. Dengang advarede eksperter om, at en »lavine« var sat i gang, og at den danske rapport kunne være med til lægge grundlaget for en udvikling, hvor Europa sender tusindvis af eritreere tilbage til det diktatur, som de er flygtet fra. Med den britiske brug af rapporten ser den spådom ud til at blive til virkelighed.

»Det er dybt bekymrende. Ifølge britiske organisationer er den danske rapport den primære kilde til, at det nu er sikkert at vende tilbage til Eritrea. Dermed bærer Danmark en stor del af ansvaret for denne britiske praksis,« siger Trine Christensen, vicegeneralsekretær for Amnesty International Danmark.

»Rapporten holder«

Rapportens forfatter, kontorchef Jakob Dam Glynstrup fra Udlændingestyrelsen, understreger over for Berlingske, at rapporten holder vand:

»Rapporten blev revideret i december 2014, fordi en kilde trak sit bidrag tilbage, men rapportens øvrige kildegodkendte bidrag står ved magt. Det er op til andre landes egne asylmyndigheder at vurdere situationen og tage stilling i de enkelte konkrete sager,« skriver kontorchefen i en e-mail til Berlingske.

Integrationsminister Inger Støjberg (V) ønsker ikke at kommentere hverken Storbritanniens anvendelse af rapporten eller opfordringerne fra EL og DF. Martin Henriksen ser ingen grund til at distancere sig fra rapporten.

»Meget pegede i retning af, at den tidligere justitsminister bad om at få en rapport og ønskede, at der skulle strammes op på praksis over for asylansøgere fra Eritrea. Det, der mudrede billedet, var, at ministeren havde så travlt med at sige, at det havde man ikke gjort. Jeg kan ikke se, at noget skulle hindre, at den nuværende minister instruerer sit embedsværk i at anvende rapporten. Det er der ikke noget fordækt i. Det fordækte opstår først, hvis man forsøger at skjule, at man instruerer embedsværket om at udføre bestemte opgaver«.