Omo sendes til Nigeria trods dødstrusler

Omo Amenagawon er en af de mange handlede kvinder i Danmark. Men ulig andre har hun vidnet mod sine bagmænd. Trods dødstrusler i hjemlandet Nigeria har hun nu fået afslag på asyl i Danmark.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nigerianske Omo Amenagawon tog rejsen mod Danmark og vesten i håb om penge, fremtid og muligheder. Hun var blevet tilbudt et job som au pair i Jylland, og for hende betød det et nyt liv uden for Nigerias korruption.

Men drømmen brast, så snart hun landede på dansk jord, hvor bagmænd tvang hende til at sælge sin krop for penge.
Ulig så mange andre handlede kvinder før hende stod Omo frem og meldte bagmændene til politiet. Hvilket mundede ud i, at de nu alle afsoner fængselsstraf.

Efter retssagen modtog Omo dødstrusler fra bagmændenes netværk i Nigeria. Selvom hun har hjulet det danske retsvæsen og står i fare, hvis hun sætter sine ben på Nigeriansk jord, så har Danmark alligevel valgt at give hende og hendes 1-årige søn afslag på asyl i Danmark. Den historie kunne DR Nyheder fortælle i går aftes.

Hun frygter for hjemsendelsen og sit og sin søns liv, og hun er derfor gået under jorden et hemmeligt sted i Danmark.

»De vil komme efter os begge to os slå os ihjel,« siger Omo Amenagawon med et snøft til DRs kamera.

Hun er selv uforstående over for den situation, hun står i nu. Hun fortæller til DR Nyheder, at Politiet garanterede hende asyl, hvis hun vidnede mod bagmændene

»Jeg samarbejdede med politiet for at få fanget menneskehandlerne. De kom for retten og blev dømt,« siger Omo.

Danmark har en forpligtigelse

Forsvarsadvokat Jens Rye-Andersen har påtaget sig Omo Amenagawons sag, og han stiller sig ekstremt uforstående over for Jurstitsministeriets beslutning om, at udvise Omo og hendes søn

»Der er slet ingen tvivl om, at  hendes situation og med det, hun har gjort for det danske samfund, så er man også forpligtet til at beskytte og give hende asyl,« siger Jens Rye Andersen.