Forsvarsministeriet skal nu forklare sig til Ombudsmanden i sagen om et helt usædvanligt aktindsigtsafslag til Berlingske om indblik i centrale dokumenter om Danmarks bidrag til Ukrainekrigen.

Berlingske har bedt om aktindsigt i de juridiske vurderinger af, hvad der skal til, for at Danmark er i krig med Rusland, i forbindelse med at regeringen har doneret for milliarder af kroner våben og materiel til den ukrainske modstandskamp.