Omars advokat så ikke grund til mentalundersøgelse

Attentatmanden Omar El-Hussein burde ifølge eksperter have været mentalundersøgt efter det livsfarlige knivoverfald, han sad fængslet for. En personundersøgelse fandt ingen psykiske problemer hos Omar El-Hussein, og hans advokat var enig.

ARKIVFOTO. En mentalundersøgelse af Omar Abdel Hamid El-Hussein kunne have afklaret, om den 22-årige mand var psykisk syg. Men så langt kom det aldrig, mens han sad varetægtsfængslet, og det kritiseres af flere eksperter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Politiet handout
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En mentalundersøgelse af Omar Abdel Hamid El-Hussein kunne have afklaret, om den 22-årige mand var psykisk syg. Men så langt kom det aldrig, mens han sad varetægtsfængslet, og det kritiseres af flere eksperter i Berlingske i dag.

Men Omar El-Husseins forsvarsadvokat, Rolf Lindegaard Gregersen, havde ingen grund til at kræve sin klient mentalundersøgt, og han havde ingen indvendinger i forhold til konklusionen.

»Jeg havde intet grundlag for at anfægte denne faglige vurdering,« skriver forsvarsadvokaten i en mail til Berlingske om resultatet af personundersøgelsen.

Af principielle grunde ønsker Rolf Lindegaard Gregersen ikke at komme nærmere ind på sin klients personlige forhold, men han forklarer generelt, at hvis en forsvarsadvokat står overfor åbenlys psykisk sygdom hos en klient, vil forsvarsadvokaten påberåbe det som en del af forsvaret.

Advokaten tilføjer, at den psykiatriske lægekonsulent, som lavede personundersøgelsen klart konkluderede, at Omar El-Hussein var »velbelyst rent mentalt«, og at der ikke var behov for, »at sigtede mentalundersøges, inden sagen afgøres«.

Ingen tegn på psykisk sygdom

Blandt andet anføres det i personundersøgelsen, at Omar El-Hussein ikke udviste »tegn, der kan tyde på alvorlig psykisk sygdom, bortset fra en mistanke om misbrug af euforiserende stoffer«.

I retten i december forklarede Omar El-Hussein selv, at han på dagen for det livsfarlige og umotiverede knivoverfald i slutningen af 2013 havde røget hash, og at han led af angst og paranoia.

»Det var særlig slemt, når han var i det åbne rum,« fremgår det af dombogen. Han hørte råb og følte, at nogen ville overfalde ham, lød begrundelsen.

I Berlingske i dag undrer flere eksperter sig over, at retten ikke besluttede en mentalundersøgelse i stedet for personundersøgelsen, som nærmere er en screening af en sigtets personlige forhold.

»For mig at se havde sagen i høj grad de kendetegn, som i overensstemmelse med de generelle retningslinjer normalt fører til en mentalundersøgelse,« siger Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet.

Som erfaren strafferetsadvokat påpeger Rolf Lindegaard Gregersen, at det følger direkte af retsplejeloven og anklagemyndighedens instrukser, at en sigtet skal underkastes mentalundersøgelse, når dette findes at være af betydning for sagens afgørelse.

»Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der i en sag om grov personfarlig kriminalitet er grund til at formode, at en sigtets mentale tilstand afviger fra det normale på en sådan måde, at det kan være af betydning for sagens afgørelse. Det er dog svært for lægmænd – og i denne henseende er både anklagere og forsvarsadvokater lægmand – at vurdere, om en sigtets adfærd viser relevante tegn på sindssygdom,« skriver Rolf Lindegaard Gregersen til Berlingske.