Omar El-Hussein søgte efter flere terrormål før angrebet på synagogen

Den første dag i retssagen mod de fire mænd, som er tiltalt for at have assisteret Omar El-Hussein, afslørede nye oplysninger om hans færden før og efter drabet på Dan Uzan ved synagogen i København.

Nye oplysninger fra Google afslører, at Omar El-Hussein gik på netcafé efter angrebet på Krudttønden for at lede efter nye terrormål. På den måde fandt han frem til synagogen i Krystalgade. Arkivfoto: Bax Lindhardt Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Noget tyder på, at synagogen i hjertet af København måske var et mere eller mindre tilfældigt mål for Omar El-Hussein.

Det kom frem i byretten på den første retsdag i sagen mod fire mænd, som står tiltalt for medvirken til de terrorattentater, der 14. og 15. februar 2015 kostede to mennesker livet ved Krudttønden og synagogen. Og som endte med, at Omar El-Hussein blev dræbt af politiet 15. februar tidligt om morgenen.

På netcafeen Powerplay på Nørrebro søgte Omar El-Hussein i timerne efter angrebet på Krudttønden først på »Christians­borg«, derefter på en adresse, der kan knyttes til Dansk Folkeparti-politikeren Mogens Camre, så på den tidligere formand for den islam-kritiske bevægelse Pegida Nicolai Sennels bopæl. Til sidst googlede Omar El-Hussein synagogen og klikkede blandt andet på kalenderen, der afslørede en bat mitzvah-fest samme aften.

Derudover kom det frem, at Omar El-Hussein fredagen før angrebet på Krudttønden havde søgt online på Lars Hedegaard, debattør, islamkritiker og tidligere formand for Trykkefrihedsselskabet, og på den svenske kunstner Lars Vilks, som var hovedtaler ved arrangementet »Kunst, Blasfemi og Ytringsfrihed« på Krudttønden.

Vilks formodes at have været Omar El-Husseins hovedmål. Det viser blandt andet oplysninger, som politiet har anskaffet via Google, og som for første gang blev præsenteret for offentligheden i retssagen mod de fire mænd.

Alle står de tiltalt for medvirken til terror, der har en strafferamme på op til livstid. Sagen bliver ført i Københavns Byrets største retssal, som dog kun har omkring 30 tilhørerpladser. Af samme grund måtte flere pårørende og andre med interesse for sagen gå forgæves.

Ville ikke vise voldsom video

Udover dansk presse var også flere udenlandske journalister mødt op, og retssagen indledtes med, at en svensk journalist blev smidt ud for at fotografere i salen. De fire tiltalte var tydeligt oprørte og bad de mange betjente i salen om at sikre sig, at billedet blev slettet, inden journalisten forlod retssalen.

Udenfor bevogtede et massivt politi­opbud dagen igennem retsbygningen, hvor sikkerheden under sagen er forstærket betydeligt med blandt andet metaldetektorer.

Retssagen føres som en nævningesag, og sagens tre juridiske dommere var derfor flankeret af seks nævninge.

Med anklagemyndigheden for bordenden sad de fire tiltalte på række overfor nævningene med hver deres forsvarsadvokat. De fire mænd er henholdsvis 20, 23, 26 og 31 år, og de kendte angiveligt alle Omar El-Hussein fra miljøet omkring Mjølnerparken på Nørre­bro i København.

Den første dag i retten brugte anklagemyndigheden på at gennemgå forløbet 14. og 15. februar – Omar El-Husseins færden og ikke mindst de tidspunkter, hvor han mødtes med en eller flere af de tiltalte.

På en af sekvenserne har et overvågningskamera optaget det øjeblik, da Omar El-Hussein på klos hold foran synagogen affyrer et dræbende pistolskud mod den jødiske vagts hoved og efterfølgende skyder to bevæbnede betjente i henholdsvis armen og foden, før han flygter. Efter anmodning fra Dan Uzans familie besluttede dommerne i byretten ikke at vise tilhørerne denne video trods protester fra pressen.

Gik på netcafé efter angrebet

Anklagemyndigheden viste herefter igen en sekvens fra netcafeen Powerplay på Nørrebro, som for første gang slog fast, at Omar El-Hussein vendte tilbage hertil også efter angrebet på synagogen. På sekvensen ses gerningsmanden bevæge sig til et såkaldt VIP-rum bagerst i cafeen efterfulgt af to af de tiltalte. De tre mænd taler kortvarigt sammen, og på grund af manglende lydspor bad anklagemyndigheden retssalen lægge særligt mærke til Omar El-Husseins kropssprog.

Under samtalen former han flere gange sin venstre hånd i en pistollignende gestikulation og peger den mod en af de andre to mænd i hovedhøjde. Men det beviser ikke, at de to tiltalte på forhånd har kendt til angrebet, siger Michael Juul Eriksen, forsvarer for en af de tiltalte:

»Man kan jo ikke høre, hvad der bliver sagt. Jeg er sikker på, at det at bruge håndtegn og gestikulering ikke er unormalt det her sted og blandt de her mennesker i det hele taget. Min klient står mest bare med et fjoget grin på under den sekvens, og under alle omstændigheder foregår det efter angrebet på synagogen. Uanset hvad de har fået fortalt, er det afgørende, om de har haft kendskab til, at han ville gøre det forinden. Og om de har hjulpet ham på et tidspunkt, hvor de vidste, hvad han ville gøre,« siger han.

I det hele taget står det efter den første dag i retten klart, at en stor del af sagen kommer til at handle om, hvor meget de tiltalte vidste om Omar El-Husseins planer, og hvornår de i givet fald vidste det.

»Der er store mængder video, vi gerne vil høre deres forklaring om. Nu skal vi høre, hvad de tiltalte har at sige om det – i det omfang de vil afgive forklaring. Det må de jo selv om,« siger senioranklager Bo Bjerre­gaard.

Alle tiltalte nægter de sig skyldige i medvirken til terror. Sagen fortsætter i dag med afhøring af den yngste af de fire mænd.