»Om man har fået 12 i oldævl er da ligegyldigt«

Optagelseskvoterne på landets videregående uddannelser skaber uenighed. SDU vil på længere sigt have alle til samtale, mens Aalborg Universitet holder sig til karaktergennemsnittet.

Prorektor på Københavns Universitet Lykke Friis ønsker i højere grad at bruge karaktergennemsnit, når man optager nye studerende. Hun ser især gerne, at KU får lov til at sætte minimumskarakterer på kvote 1 på de uddannelser, som det i dag ikke kræver et bestemt snit for at komme ind på. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er dyb splittelse mellem de danske ­universiteter med hensyn til, hvordan man skal optage danske studerende i årene fremover. Nogle universiteter ønsker at øge brugen af samtaler, mens andre universiteter fastholder det store fokus på karakter­gennemsnit fra ungdomsuddannelserne.

Ved årets studieoptag sprang CBS-studiet international business karakterskalaen. I år var minimumskarakteren for at blive optaget via kvote 1, hvor man udelukkende bliver optaget på baggrund af karaktergennemsnit, på uddannelsen nemlig 12,1. Det har efterfølgende affødt en debat om optagelsesproceduren på de danske uddannelsesinstitutioner i alle dele af uddannelsessektoren. Eksempelvis meldte Socialdemokraterne torsdag morgen ud, at de gerne ser kvote 1 helt afskaffet. Blandt landets største uddannelsesinstitutioner er der også uenighed om, hvorvidt optagelsesprocessen fungerer, som den skal.

Rektoratet på Københavns Universitet ønsker at indføre et minimumsgennemsnit på 6 eller 7 på kvote 1-optaget på nogle af deres uddannelser. Det sker blandt andet for at sende et signal om, at de uddannelser, hvor der ikke er karakterkrav, ikke nødvendigvis er lettere at gennemføre. Samtidig håber Københavns Universitet, at man kan sænke frafaldet på denne måde. Dette skal dog ikke gælde kvote 2, hvor de uddannelsessøgende bliver vurderet på andre kvaliteter end karakterer så som relevant erhvervserfaring og motivation­.

»Vi vil gerne løfte i bunden. Det skal også være krævende at læse på Københavns Universitet. Men i dag må man ikke skelne på denne måde mellem kvote 1 og kvote 2. Vi må ikke indføre et minimumskrav kun på kvote 1. Det kunne vi godt tænke os, for selvfølgelig er der unge, som har haft en dårlig gymnasietid, og de skal naturligvis også have mulighed for at komme ind på Københavns Universitet. Men det er et politisk anliggende,« siger prorektor på Københavns Universitet Lykke Friis.

Hun fortæller desuden, at Københavns Universitet vil kigge på størrelsen på kvote 1 og kvote 2-optaget, hvis deres model bliver mulig. Lykke Friis understreger desuden, at alle landets universiteter ikke nødvendigvis behøver have samme optagelsesprocedure.

»Hvis man vælger én model, der gælder over hele landet, så kan man lige så godt søge det ene sted som det andet. Universiteterne er forskellige, og der må godt være forskel – også på optagelsesprocessen,« siger Lykke Friis.

SDU: Alle skal til samtale

På Syddansk Universitet er tilgangen netop en helt anden. Her har de en målsætning om, at alle i fremtiden skal til samtale, hvis de vil studere på Syddansk Universitet. I 2017 er målsætningen, at hver fjerde studerende skal optages på baggrund af samtaler eller tests.

»Et system der kræver, at man sprænger karakterskalaen for at studere, er et galt system. Om man har fået 12 i oldævl er da ligegyldigt. Gennem samtaler sikrer man, at den studerende er motiveret, og man reducerer dermed frafald,« fortæller prorektor på Syddansk Universitet Bjarne Graabech Sørensen.

I 2002 begyndte Syddansk Universitet at benytte sig af optagelsessamtaler, hvor de begyndte at afholde samtaler på baggrund af kvote 2-ansøgninger. Sidenhen har ordningen bredt sig til 33 uddannelser på universitetet­.

Anderledes er det på Aalborg Universitet. Her bliver kun cirka ti procent af de studerende optaget gennem kvote 2. Studiechef Preben Sørensen mener, at karaktergennemsnit fortsat er den bedste måde at vurdere ansøgerfeltet.

»Vi mener, at optagelse gennem kvote 1 er den mindst ringe måde at gøre det på. Vi er stærke tilhængere af at arbejde med kvote 1. Vi optager kun cirka ti procent gennem kvote 2. Gennemsnittet fra studenter­eksamen er det bedste mål på, om folk egner sig til at fortsætte på universitetet,« siger Preben Sørensen.

Han forklarer desuden, at han er urolig for, at en afskaffelse af kvote 1 kan gå ud over de unges arbejde i gymnasiet, fordi de ikke længere i samme grad vil behøve høje karakterer. Derudover understreger Preben Sørensen, at det er mere ressourcekrævende udelukkende at optage gennem kvote 2, da det er tidskrævende at læse motiverede ansøgninger igennem fra alle ansøgere.

RUC: Kamp om karakterer mindre godt

Dette er man dog lodret uenige i på Roskilde Universitet. Her ser man det som en negativ udvikling, at det store fokus på kvote 1 har gjort gymnasierne til en kampplads om karakterer.

»Kvote 1 er et ekstremt forenklet optagelses­system, hvor det enkelte individ reduceres til et tal. Det er et skråplan, hvis gymnasiet bliver en kamp om at få det højeste snit, og det er et skråplan, hvis studerende kun vælger uddannelser med højt snit for at få valuta for deres karakterer. Vi har brug for mere fokus på studerendes faglige udbytte,« fortæller rektor på Roskilde Universitet Hanne Leth Andersen, som er stærk tilhænger af et system med fokus på den enkelte studerendes motivation.

På Aarhus Universitet har man også planer om, at optage flere på kvote 2. Et pilotprojekt blandt universitetets medicin­studerende, hvor flere optages gennem samtaler frem for karakterer, skal afgøre, om universitetet i fremtiden skal hæve indtaget på deres kvote 2 fra de i dag ti procent.