Om få dage lukker Rusland for gassen til Europa i tre dage

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblik over dagens vigtigste historier, så du er godt klædt på fra morgenstunden.

Sidst på måneden vil Rusland slukke for hovedgasåren til Europa, Nord Stream 1, i tre dage. Fold sammen
Læs mere
Foto: Annegret Hilse/File Photo/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen og velkommen til dagens nyhedsoverfart.

Vi skal vidt omkring: fra populære sommerhusområder med prisfald til forældre, der ikke tør sige nej til legegruppeaftaler og forældrefester – selvom de ikke har lyst.

Og så skal vi forbi dronningen af krisehåndtering, Mette Frederiksen, som lige nu alvorligt står og mangler en krise.

Vi begynder lige her hos Berlingske:

Nu falder priserne i nogle af de mest populære sommerhusområder

Det viser en ny opgørelse over udviklingen i de 20 største sommerhuskommuner, som Boligsiden har udarbejdet for Berlingske.

I fem af dem var kvadratmeterpriserne lavere i juli end i juni. Der er dog fortsat stigende priser i langt hovedparten af de 20 kommuner, som er med på listen.

Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit, påpeger, at sommerhusmarkedet har klaret sig godt i første halvår af 2022.

»I juli er priserne dog stagneret, og i andet halvår forventer vi samlet set, at priserne vil falde med cirka tre procent,« siger hun.

Det lave udbud holder fortsat hånden under sommerhusmarkedet, men priserne er nu begyndt at falde i flere af de store sommerhuskommuner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (arkiv).

Lisette Rosenbeck Christensen, økonom i Arbejdernes Landsbank, fremhæver, at det lave udbud er med til at holde hånden under sommerhusmarkedet – men at de første tegn på, at markedet er ved at vende, er kommet.

Skal Lise Nytoft Bergmann se lidt ud i fremtiden, forventer hun, at vi overordnet kommer til at se et prisfald på sommerhusmarkedet på omkring fem-ti procent det næste halvandet års tid.

Hele historien får du her.

Om få dage lukker Rusland for gassen til Europa i tre dage

Fredag aften kom det frem, at Rusland sidst på måneden vil slukke for hovedgasåren til Europa i tre dage.

Det meddelte det russiske gasselskab, Gazprom, fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Nedlukningen følger en ti dage lang planlagt årlig vedligeholdelse af Nord Stream 1-rørledningen, der fandt sted i juli og skabte frygt for, om Rusland ville genoptage forsyningerne.

Denne gang skyldes lukningen også vedligeholdelse – men denne gang er den ikke planlagt.

I forvejen kører Nord Stream-ledningen kun på en femtedel af sin kapacitet. Det vil den ifølge Gazprom fortsætte med, når vedligeholdelsen er afsluttet.

Læs mere her hos CNN.

Mette Frederiksen har levet af kriser – nu står hun alvorligt og mangler en

Kriser og krisehåndtering er blevet Mette Frederiksens varemærke som statsminister – og hun har vundet anerkendelse for sin handlekraft i tilspidsede situationen.

Sådan skriver Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther, i denne analyse:

»Eksemplerne viser, at Mette Frederiksen i tre år har stillet sig oven på eksisterende kriser. I nogle tilfælde har hun pustet dem op, andre gange brugt dem til at fremme egne politiske tiltag. Og hun har i hvert fald sjældent talt dem ned og betrygget befolkningen om, at der er styr på det.«

Men lige nu mangler statsministeren i alvorlig grad en krise. Mens de socialdemokratiske meningsmålinger viger, og Mette Frederiksens popularitet er på retur, er det, som om statsministeren savner noget at stå på.

Læs analysen her.

Forældre tør ikke sige nej til legegrupper og forældrefester

Aldrig før har forældre været så involverede i sociale aktiviteter i børnenes skoleklasser som i dag – men det er slet ikke sikkert, det har så positiv en effekt for børnene, som vi tror.

Ordene kommer fra  Maria Ørskov Akselvoll, sociolog og ph.d. i skole-hjem-samarbejde, der er aktuel med bogen »Det grænseløse forældreskab«.

»Der er opstået en fortælling om, at forældrenes deltagelse i sociale aktiviteter afgør trivslen i en klasse, som jeg mener er problematisk,« lyder det fra en forsker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

»Skolen har udliciteret værtsrollen for trivselsaktiviteter til forældrene, der skal organisere og deltage i alle mulige sociale aktiviteter i forbindelse med klassekammeraterne og deres forældre,« siger hun.

»Men der findes intet forskningsmæssigt belæg for at sige, at forældreinvolvering har så direkte og positiv en betydning for børnenes sociale trivsel i klasseværelset, som vi går og tror.«

Hun påpeger, at mange forældre ikke føler, de kan sige nej til trivselsaktiviteter i frygt for, at det vil få konsekvenser for barnet.

Det samme siger Regitze Spenner Ishøy, der er næstformand i foreningen Skole og Forældre, hvor de også får henvendelser fra forældre, der er overvældede af alle trivselsaktiviteterne i skolen.

Læs historien her hos Berlingske.

Det sker i dag

Ny dag, nyt sommergruppemøde. I dag med Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne i Nyborg, hvorfra der er pressemøde klokken 14. Det er også samtidig tredje og sidste dag på Venstres sommergruppemøde.

Cykelløbet PostNord Danmark Rundt fortsætter i dag med femte og sidste etape. Etapen er 126,5 kilometer lang og går fra Give til Vejle.

I Storbritannien har britisk jernbanepersonale, der er organiseret i fagforeningen RMT, bebudet nye strejker i protest mod den faldende realløn og manglende jobsikkerhed.