»Om et halvt år vil du blive ramt af en alvorlig sygdom«

Mængden af data om danskernes sundhed og helbred stiger eksplosivt i disse år. I Horsens satser man på, at det - med hjælp fra super-computere og kunstig intelligens - kan give mulighed for at forudsige, hvilke borgere der vil løbe ind i alvorlig sygdom - og hvornår, så der i tide kan sættes ind med forebyggende indsatser.

Mængden af data om danskernes sundhed og helbred stiger eksplosivt i disse år. I Horsens satser man på, at det - med hjælp fra super-computere og kunstig intelligens - kan give mulighed for at forudsige, hvilke borgere der vil løbe ind i alvorlig sygdom - og hvornår, så der i tide kan sættes ind med forebyggende indsatser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lars Andersen

»Kære hr. Nielsen

Vi har set på og analyseret alt, hvad der findes af data om dig og dit helbred. På den baggrund kan vi nu sige, at du med meget stor sandsynlighed vil blive ramt af akut, alvorlig sygdom i ugen efter påske næste år.

Men bare rolig. Vi kan tilbyde dig en række behandlinger og forskellige andre tilbud, som kan forhindre, at det går så galt. Men kikser det, skal du vide, at vi har reserveret en seng til dig på hospitalet fra den til fra den 9. til den 13. april.«

Et brev med det budskab fra det offentlige sundhedsvæsen - eller et privathospital - til en borger i Danmark lyder som den vildeste science fiction. Men faktisk er det ikke så utopisk endda, at det vil kunne blive en realitet en dag inden for en ikke så lang årrække.

Mængden af data og informationer om danskernes sundhed og helbred stiger nemlig eksplosivt i disse år. Samtidig udvikles der teknologier – super-computere og kunstig intelligens - som kan fordøje og analysere de enorme data-mængder og omsætte dem til konkret brug og behandlings-forslag.

Dermed åbner der sig også muligheden for, at man vil blive i stand til at forudsige, hvem af os der vil blive ramt af alvorlig sygdom – og hvornår - og vel og mærke tidsnok til, at man kan nå at sætte ind med forebyggende indsatser. En drøm, der allerede i dag arbejdes på at realisere i et storstilet projekt i Østjylland.

I en ny rapport fra forskningsinstitutionen KORA udråbes »revolutionen inden for data og information« således som en af fem såkaldte mega-trends, der på linje med den aldrende befolkning og det stigende antal borgere med kroniske sygdomme vil forandre fremtidens sundhedsvæsen.

»Den demografiske udvikling med en voksende andel af ældre borgere er den af de fem faktorer, der er bedst kendt i dag, og der er også allerede fokus på den stigende betydning af kronisk sygdom. Men den revolution, der foregår inden for data, digitalisering og kunstig intelligens, er nok den største udfordring og den potentielt mest revolutionerende trend,«
siger seniorprojektleder i KORA og forfatter til rapporten Betina Højgaard.

Rapporten giver, på baggrund af interviews med danske nøglepersoner samt rapporter og analyser, et dansk perspektiv på de særlige udviklings-tendenser, der også internationalt vurderes at kunne omkalfatre vores tilgang til sygdom, sundhed, behandling og forebyggelse.

Helt centralt er det faktum, at der i de kommende år vil blive genereret voldsomt mange flere data på den enkelte borger i form af øgede registerdata, herunder data om vores gener.

Ligeledes vil der blive indsamlet enorme mængder af oplysninger via sociale medier, GPS-sporing og såkaldte wearebles, det vil sige teknologier, som man kan tage på, og som er udstyret med elektronik i form af minicomputere og sensorer, der kan benyttes til at registrere og måle med, f.eks. skridttællere, intelligente smykker og smartwatches.

Rapporten nævner, at der desuden findes mere end 165.000 sundheds-apps, som ud over at omhandle fitness, sundere levevis og diæter også omfatter apps, der kan anvendes til diagnosticering og monitorering af kronisk sygdom.

Der tales også om, at sensorer i hjemmet og elektroniske chips, der indopereres under huden og vil kunne anvendes til at måle alt lige fra puls, døgnrytme og bevægelsesmønstre til sporstoffer i blodet.

Ifølge rapporten vil brugen af sensorer kunne medvirke til tidligere opsporing af sygdomme, f.eks. kan registrering af hyppigere wc-besøg være tegn på blærebetændelse, og ændrede adfærdsmønstre kan gøre det muligt at sætte tidligere ind med behandling.

En hjemlig ekspert vurderer ligefrem, at så tidligt som i 2025 vil hver fjerde dansker have indopereret en chip i huden mellem tommel- og pegefingeren.

De mange data har også medvirket til, at der er kommet fart på udviklingen af række nye teknologier indenfor kunstig intelligens og  »maskinlæring«, hvor computere på baggrund af store mængder data kan konstruere algoritmer, der kan finde sammenhænge og udarbejde forudsigelser.

Det kan ifølge eksperter rumme enorme potentialer, ikke mindst hvis det bliver muligt at sammenkøre data fra forskellige sektorer og kilder, hvilket allerede er i gang på forsøgsstadiet.

I et forskningsprojekt, TVÆRSPOR, der udgår fra Regionshospitalet Horsens, høster man i disse år erfaringer med prædikationer – forudsigelser – på baggrund af store mængder data fra hospital, kommune og praktiserende læge om samtlige voksne borgere i hospitalets optageområde over en længere årrække.

Formålet er bl.a. at undersøge, om det ved brug af maskinlæring er muligt at forudsige, hvem der kan blive indlagt akut næste år, og hvem der vil blive indlagt akut af en årsag, som kan forebygges.

I alt indsamles der data om f.eks. diagnoser, indlæggelser og ambulante besøg på sygehuset, sociale oplysninger fra kommunen samt kontakter og medicin-ordinationer hos den praktiserende læge for ca. 170.000 borgere i Østjylland.

Hérudfra vil det ifølge en af ophavsmændene bag projektet Jørgen Schøler Kristensen være muligt at komme frem til at lave en profil på de personer, som har en høj risiko for at opleve akut, alvorlig sygdom indenfor et år eller to. Det vil typisk være folk med kroniske lidelser, dårlige lunger eller hjerte eller patienter en dårligt reguleret sukkersyge eller blodtryk.

»Vi har fantastiske data-kilder i Danmark, og det vil givetvis være muligt at identificere de personer, som med stor sandsynlighed vil blive storkunder i systemet. Dem vil vi kunne tilbyde at hjælpe. Endemålet er jo at bruge den viden, vi får, til en intervention sammen med borgeren for at UNDGÅ sygdom,« siger Jørgen Schøler Kristensen, der er lægefaglig direktør på Regionshospitalet Horsens og formand for det nye Medicinråd.

Potentialet i kunstig intelligens er også blevet undersøgt på kræftafdelingen på Rigshospitalet i form af et projekt med en super-computeren »Watson«, som kan »forstå« 200 mio. digitalt lagrede sider og foreslå en behandlingsplan inden for tre sekunder.

Det viste sig ganske vist, at den ikke ramte plet hver gang, og at nogle forslag var ret skæve. Men erfaringerne var overordnet set så gode, at man går videre med projektet, og i Danske Regioner er man også parate til at satse stort på kunstig intelligens og den nye digitale teknologi.

Organisationen har netop fremlagt et udspil med forslag til et investeringsprogram, hvor der over en årrække afsættes fire milliarder til at afprøve og udforske de nye teknologiske muligheder i sundhedssektoren – med en klar forventning om, at det på længere sigt kan føre til, at der både kan ydes en bedre behandling og realiseres store besparelser.

Det forudsætter dog, at regeringen og Folketinget er med og klar til at finde pengene. Og umiddelbart lyder der positive toner fra fung. sundhedsminister Karen Ellemann (V).

»Der er ingen tvivl om, at der er store perspektiver i at bruge teknologi i sundhedsvæsnet i endnu højere grad. Derfor skal vi bl.a. sammen med regionerne også være parate til at investere i ny teknologi og udviklingsprojekter, der kan komme patienterne til gavn. Der bliver investeret i sundhedsteknologi i disse år. I øjeblikket er vi eksempelvis i gang med at realisere en national strategi for personlig medicin, og vi investerer i sundhedsdata og digitalisering. Det er områder med store potentialer, og vi har gode muligheder for at være med helt fremme i førerfeltet,« siger hun.

Karen Ellemann ønsker dog ikke at forholde sig til, hvor mange penge det kan komme på tale at investere. Hun peger på, at det ikke nødvendigvis er de dyreste løsninger eller den mest avancerede teknologi, der gør den største forskel for sundhedspersonalet og patienterne til daglig.

»Derfor skal vi både satse på at være med helt fremme, når det gælder ny teknologi, og på at hæve barren for de løsninger, der skal virke for os alle sammen til hverdag. Og regionerne skal bruge kræfter på begge dele,« siger hun.

Selv om de nye teknologiske muligheder på mange måder rummer lovende perspektiver, er der også snubletråde og udfordringer. De helt store gevinster kan opnås ved at sammenkøre oplysninger, og med de store mængder data, bliver det afgørende at kunne strukturere og kondensere dem, fremhæver rapporten.

Men det vil heller ikke være alle, der er interesserede i, at der sendes oplysninger om dem på kryds og tværs. Det rejser også nogle sikkerhedsmæssige problemstillinger i forhold til, hvordan data skal håndteres, hvem der skal have adgang til dem og lignende.

»Vi vil få brug for en ny infrastruktur, der gør det muligt at samkøre data på tværs af kilder, og her er datasikkerheden en udfordring. Udviklingen kan også skabe et behov for en stærkere politisk regulering i forhold til at beskytte borgerne,« siger Betina Højgaard fra KORA.

En anden udfordring kan blive, at det i vid udstrækning er store internationale aktører som IBM, Apple og Google, der driver udviklingen frem og vil tilbyde de nye, spændende løsninger, som en del af befolkningen – men ikke alle - vil have mulighed for at købe.

Dermed kommer private aktører til at fylde mere på sundhedsområdet, og det kan presse det offentlige sundhedsvæsen og opbakningen til det, frygtes det.