Om de læser til lærer eller læge: De nyuddannede bliver yngre og yngre

Det går kun en vej med alderen for de nyuddannede på de videregående uddannelser.

Dimittenderne fra de videregående uddannelser bliver yngre og yngre, uanset om de kommer fra et erhvervsakademi eller et universitet. Arkivfoto: Mathias Bojesen  Fold sammen
Læs mere

Måske er det fremdriftsreformen, måske er det muligheden for at gange karaktergennemsnittet med 1,08, måske kommer de tidligere i gang, eller måske er det bare forventningerne fra samfundet og politikerne.

Men uanset om forklaringen er den ene eller den anden, bliver dimittenderne fra de videregående uddannelser yngre og yngre, om de så kommer fra et erhvervsakademi, en professionshøjskole eller et universitet.

Det afslører nye tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, fremgår det af et svar fra minister Tommy Ahlers (V) til Folketinget.

Således var de nyuddannede kandidater fra universiteterne i 2017 i gennemsnit 28,2 år. Tilbage i 2000 var de over et år ældre, nemlig 29,4 år.

Udviklingen er en anelse mere markant blandt de akademiske bachelorer. I 2017 var de 24,9 år. I 2000 var de 26,3 år.

Når det gælder nyuddannede fra professionshøjskolerne, er gennemsnitsalderen faldet fra 29,5 år til 28 år. På erhvervsakademierne er alderen fra dimission faldet endnu mere, fra 27,7 år til 26 år.

Ifølge uddannelses- og forskningspolitisk chef i DI Mette Fjord Sørensen er udviklingen positiv. Den vidner formentlig om, at de unge er blevet hurtigere til at komme i gang med at læse videre.

Hun vil dog ikke gå så langt som til at sige, at alderen for dimittender nu er, hvor den skal være.

Hun henviser til, at ikke mindst nye muligheder for fleksible uddannelser, bl.a. erhvervskandidater, kan rykke på alderen. Disse uddannelser giver mulighed for at kombinere studie og arbejde. Det samme kan det såkaldte retskrav, der sikrer bachelorer mulighed for at være op til tre år på arbejdsmarkedet, inden de begynder at læse til kandidat.

»Alderen kan blive mere flydende. Den kan sikkert blive højere,« siger hun.

Er en 28-årig kandidat stadig for høj en alder?

»Ikke nødvendigvis. Det afgørende er, hvad vedkommende har med sig af erfaringer. Vores virksomheder efterspørger unge, der har noget at bidrage med. Det betyder, at det er en fordel at have noget erhvervserfaring med i bagagen,« siger hun:

»At man har været ude at arbejde i et sabbatår, eller at man har udskudt en eksamen eller to undervejs i studierne for at arbejde, det skal der være plads til.«

Men helst ikke mere end et, måske to sabbatår, understreger Mette Fjord Sørensen.

»Vi kan se, at hvis man tager meget mere end to år, begynder man at glemme det faglige fundament, man kommer fra,« forklarer hun.

28, 25 eller 32 år?

Ifølge formand for Danske Studerendes Fællesråd Johan Hedegaard Jørgensen »bør det ikke være et mål i sig selv«, at de nyuddannede bliver yngre.

»Det handler om, at man skal kunne studere i et tempo og på en måde, der passer til den enkelte. Det må tage den tid, det tager. Det er så vigtigt med fokus på indhold og feedback undervejs i studiet,« siger han.

Johan Hedegaard Jørgensen sætter bl.a. den lavere dimittendalder i forbindelse med fremdriftsreformen fra 2013, hvis formål ikke mindst var, at de studerende kom hurtigere igennem.

Så om folk er 28, 25 eller 32 år, når de er færdige, er ikke afgørende?

»Ikke for os,« understreger han.