Olietanker sunket ud for Spaniens kyst

Den havarerede olietanker "Prestige" 250 kilometer fra Spaniens nordvestkyst brækkede i morges i to dele og midt på eftermiddagen var hele skibet opslugt af bølgerne i Biscaya-bugten. Dermed synes en massiv olieforurening at være en realitet. Skibet har 70.000 ton brændselsolie i tankene, og eksperterne frygter, at tankene enten revner, når skibet rammer havbunden, eller at trykket får tankene til at eksplodere indad.