Olieboss hørte ingen klokker ringe ved store handler med Rusland

Det gav ikke mening at spørge om, hvor brændstof til fly skulle hen. Det forklarer direktør i Dan-Bunkering.

Hovedkvarter for Dan Bunkering i Middelfart. Selskabet og moderselskaber Bunker Holding er tiltalt i en sag om overtrædelse af et EU-forbud mod levering af brændstof til Syrien. (Forretningen blev i en intern mail af en såkaldt trader på kontoret i Kaliningrad betegnet som meget profitabel. (Arkivfoto) Claus Fisker/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et selskab med base i Middelfart havde ingen anelse om, at en russisk kundes bestilling af mange tusinde ton brændstof til fly kunne ende i Syrien.

Det forklarer den administrerende direktør i A/S Dan-Bunkering, Claus Bulch Klausen, onsdag under en afhøring i Retten i Odense.

Her er hans selskab og moderselskabet Bunker Holding i en opsigtsvækkende sag tiltalt for at overtræde et forbud fra EU om at levere jetbrændstof til Syrien.

Det var det russiske selskab Sovfracht, som bestilte brændstoffet hos Dan-Bunkering. Sovfracht var generalagent for den russiske flåde. I den første af mange ordrer skulle brændstoffet lastes på et skib i Limasol på Cypern.

Spurgte Dan-Bunkering ind til, hvor brændstoffet skulle hen?, vil senioranklager Andreas Laursen fra Bagmandspolitiet vide.

»Jet fuel er et let omsætteligt produkt, som ofte vil blive solgt, mens skibet er på vandet, så destinationen kan skifte. Det giver ikke så meget mening at spørge til destinationen,« siger Claus Bulch Klausen.

Ordrerne var tidsmæssigt sammenfaldende med Ruslands intervention i Syrien. Var du bekendt med det?

»Nej, ikke som jeg lige kan huske det.«

Anklageren vil vide, hvordan man kunne afdække det, såfremt russerne havde planer om at bringe brændstoffet til Syrien.

»Det var ikke et tema for os.«

Claus Bulch Klausen forklarer, at selskabet forsøger at undgå overtrædelse af sanktioner ved blandt andet at se på leveringsstedet for varen. Og i den første handel var det altså Cypern.

Hertil bemærker anklageren, at der kun er 135 sømil fra Cypern til Syrien. Var der grund til at mistænke, at Sovfracht ville sejle det til Syrien?

»Nej, der var ingen grund til at mistænke Sovfracht,« svarer direktøren.

Aftalerne med Sovfracht blev indgået med Dan-Bunkerings kontor i Kaliningrad. De fleste handler omfattede cirka 5000 ton. Anklageren spørger, om man i Kaliningrad spekulerede over, hvad den russiske flåde mon skulle bruge 5000 ton jetbrændstof til på Cypern?

»Der var ingen dialog mellem Kaliningrad og mig. Jeg var med på nogle kreditansøgninger, men det var ikke noget, jeg studsede over,« svarer Claus Bulch Klausen.

Antallet af handler nåede op på 33. Anklageren vil derfor vide, om det gav anledning til overvejelser i selskabet, at der var ved at udvikle sig et »bemærkelsesværdigt handelsmønster«?

»Der er ikke noget mærkeligt i, at man fortsætter med et nyt produkt, hvis kunden er tilfreds,« svarer han.

I øvrigt forklarer direktøren, at det ikke var »unaturligt« for Dan-Bunkering at levere brændstof til fly. Men i de år, den påståede kriminalitet blev begået – fra 2015 til 2017 – havde Dan-Bunkering ikke andre kunder med samme ønske, bemærker anklageren.

/ritzau/