Oldeboom: 100 år er ikke længere nogen alder

Stadig flere fejrer fødselsdag med 100 lys på lagkagen. I løbet af de seneste 35 år er antallet af danskere over 100 år steget med mere end 500 procent, og myndighederne har nogle steder svært ved at følge trop med lykønskningerne.

Aarhusianske Ellen Brandenborg (i midten) fejrede sin 109 års dag i januar. Flere og flere bliver over 100 år herhjemme. Fold sammen
Læs mere
Foto: Flemming Krogh

Da Tante Møghe i serien Matador fyldte 100, eller egentlig 90, var hun halvdøv og i kørestol. I den svenske bestsellerbog »Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt« er hovedpersonen Allan Karlsson anderledes rask og rørig. Stadigt flere danskere følger Karlssons spor.

Antallet af personer, der fejrer dobbelt-rund fødselsdag eller højere, vokser nemlig markant. Mens 158 mænd og kvinder i 1980 fyldte trecifret, vidner seneste 2015-tal om 1.030 personer på 100 år eller over. På 35 år er der altså sket en stigning på 551,90 pct.

Samme forhold finder man mellem kønnene, hvor mere end fem gange så mange kvinder som mænd når de 100 år. Kvindernes forspring er endnu uforklarligt, men kan skyldes livsstil og evolution. Og under alle omstændigheder kommer væksten af 100-årige ikke bag på professor Rudi Westendorp fra Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet. Faktisk mener han, at danskerne har hængt i bremsen sammenlignet med andre vestlige lande. Primært på grund af et sløset forhold til alkohol og tobak.

»Kig ud af vinduet. Vi har et organiseret samfund, vi tager os af hinanden og os selv, og vi har midlerne til det. Det får os selvfølgelig til at leve længere,« siger han.

»På den måde er vi ikke meget anderledes end biler. Hvis du reparerer en bil, holder den længere. Hvis du tager dig af mennesker, lever de længere. Nogle biler er bestemt til at holde et årti, men kører stadig efter et århundrede. Og en veteranbil kan stadig være sjov at køre i.«

Buketter og sølvpokaler

At flere når at runde de 100 år, kan mærkes i det ganske land. I Aarhus Kommune har 100 år hidtil været lig med en buket blomster og et besøg af rådmanden. Besøget må nu vente til de fylder 105.

»Alene i december har vi 12 af den slags fødselsdage i Aarhus Kommune, og der er desværre ikke plads til så mange besøg i rådmandens kalender,« siger pressemedarbejder Thomas Chemnitz til Århus Stiftstidende og indskyder, at aarhusianere på 100+ stadig kan glæde sig til både blomsterne og en frokost i den årlige festuge.

Også i København sender rådhuset buketter – med et fælles kort fra byens overborgmester og sundheds- og omsorgsborgmester. De mærker endnu ingen signifikant stigning i det helt store hurra, men det gør Kongehuset, hvor Kabinetsekretariatet på vegne af Hendes Majestæt Dronningen hvert år lykønsker landets fødselarer på 100, 105 og 110 år. Ifølge kontorchef Bjarne Erbo Grønfeldt er modtagerne glade for hilsnen, og selv om brevbunken vokser, er der ingen planer om at ændre traditionerne – som for eksempel Japan har gjort.

Her foreskrev skikken indtil for nylig, at en japaner på sin 100-årsfødselsdag skulle kunne skåle sin sake i en sølvpokal fra sundhedsmyndighederne. Men kopperne til 426 kr. stykket er blevet for stor en mundfuld. Alene i 2014 nåede 29.357 japanere milepælen til en samlet pokalpris på 14 mio. kr. og må fremover forvente en billigere skænk.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Ifølge professor Rudi Westendorp bør de flere år på bagen dog stadig fejres. Han forventer, at barrieren fortsat flytter sig, formentlig med to-tre ekstra leveår per årti og i princippet til tifoldig længde af det nuværende loft. Det forringer ikke nødvendigvis livskvaliteten, forklarer han, og henviser til studier, der viser, at ældre ofte er mere tilfredse end unge.

»Det er det vigtigste. Hvis du stopper med at leve, bliver livet sandsynligvis grumt og ender før tid. Man er nødt til at investere sig. Og et langt liv er værd at længes efter.«