Økonomer forventer nye krav om indgreb på et brandvarmt boligmarked

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblik over dagens vigtigste historier – om den vedholdende coronakrise og de øvrige store begivenheder og samtaleemner i ind- og udland.

Politiken har talt med fem boligøkonomer, der forventer nye krav om indgreb på et brandvarmt boligmarked. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen og velkommen til ugens sidste nyhedsoverblik.

I dag skal vi blandt andet forbi en historie om mulige kommende indgreb på det brandvarme boligmarked. Vi skal læse en historie om, at hadprædikantlisten er tredoblet på få år. Og så skal vi også runde en historie om, at soldater og politifolk i Tyskland i stort tal slutter sig til de højreekstreme grupper.

Er du mere i humør til at lytte end til at læse, så kan du høre Berlingskes morgenpost lige her.

Først får du de nyeste coronatal.

Og nu videre til dagens vigtige historier.

Økonomer forventer nye krav om indgreb på et brandvarmt boligmarked

Vi begynder i Politiken, der i dagens avis stiller følgende spørgsmål:

Har vi kurs mod et kollaps på boligmarkedet og en ny økonomisk krise, der kan ramme os alle? Eller skal vi slå koldt vand i blodet og lade et brandvarmt boligmarked køle ned af selv?

Rigtig mange venter med spænding på udfaldet af mandagens møde i Det Systemiske Risikoråd, der har til opgave at overvåge og identificere finansielle farer og risici i samfundsøkonomien – og pege på de løsninger, der er påkrævet.

Politiken har talt med fem boligøkonomer, der forventer, at det statslige risikoråd vil lægge yderligere pres på regeringen for at få den til at gennemføre politiske indgreb, der kan begrænse risikoen for pludselige prisfald og panik – på et boligmarked, der nærmest er gået amok i handler og prisstigninger det seneste år.

Men det er for tidligt, advarer boligøkonomerne samtidig.

Med genåbningen af det danske samfund får vi nemlig andet at bruge vores penge og energi på. Og derfor er der stor sandsynlighed for, at boligmarkedet finder tilbage til normalen.

»Det vil være med til at få prisstigningerne til at flade ud, men det sker ikke fra den ene dag til den anden. Det er først nu, hvor boligkøberne kommer i banken, at de vil opleve at kunne låne mindre, og det vil så gradvis dæmpe prisstigningerne, fordi køberne ikke i samme grad kan være med på det høje prisniveau,« siger Mira Lie Nielsen, boligøkonom i Nykredit, til Politiken.

Artiklen kan læses på Politikens hjemmeside i løbet af dagen.

Få overblikket - hver dag


I dagens overblik giver Berlingske dig hver dag et overblik over de seneste udviklinger fra ind- og udland, samt dagens vigtigste historier. Med nyhedsbrevet Berlingske Morgen vil du hver morgen modtage overblikket i din indbakke.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver dag sender mig et nyhedsbrev med de seneste nyheder fra ind- og udland og vigtigste historier om coronavirussen. Nyhedsbrevet kommer hver dag, kl. 7 i hverdagen og kl. 8 i weekenden. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Fire briter er kommet på hadprædikantlisten og nægtes indrejse

Berlingske skriver i dag, at den nationale sanktionsliste, også kendt som hadprædikantlisten, fortsætter med at vokse.

På få år er listen blevet tredoblet fra seks til 20 personer. I år er den indtil videre blevet udvidet med fire nye navne.

Navnene tilhører fire briter, der nu nægtes indrejse i Danmark i to år. Det er første gang, europæiske statsborgere ender på listen, og det er alene muligt, fordi Storbritannien ikke længere er omfattet af EU-regler efter Brexit.

De fire briter er, ligesom religiøse forkyndere fra andre lande, havnet på listen, fordi de vurderes at »udgøre en trussel mod den offentlige orden«.

Og fordi det vurderes, at der er en vis sandsynlighed for, at de vil rejse ind i Danmark. Nogle af dem har da også været på besøg i landet tidligere.

Kritikere peger på, at et indrejseforbud ikke kan forhindre radikale ideer og budskaber i at blive dyrket og spredt i en digital verden, mens udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) mener, at listen tjener som led i en værdikamp.

Læs historien her.

Et hacket netværk har fældet forbrydere på tværs af Europa

Jyllands-Posten skriver i dag, at en lang række danske sager ifølge Rigspolitiet er på vej, efter at det har fået adgang til de kriminelles hemmelige beskeder.

Efter at fransk politi forrige år infiltrerede det digitale kommunikationsnetværk Encrochat, der blev brugt af organiserede kriminelle grupper i flere europæiske lande, er flere end 1.000 personer på tværs af Europa blevet anholdt.

Chef for Rigspolitiets Nationalt Efterforskningscenter Henrik Sønderby oplyser til Jyllands-Posten, at dansk politi igennem en længere periode har været en del af operationen.

Ifølge Europol har politiet via hackingaktionen fået adgang til millioner af beskeder sendt mellem kriminelle, og det har også været muligt for politiet at læse med, mens beskederne blev skrevet.

I både Danmark og Sverige lyder der dog kritik af, at fransk politi har overvåget beskeder uden en begrundet mistanke.

Læs historien her.

»Jeg genvandt noget magt ved at insistere på at fortælle min historie«

Hanne Agergaard har de seneste uger for avlor oplevet, hvordan det er at være i vælten, efter at hun stod frem og fortalte om sine oplevelser i artiklen »En række kvinder beskylder Socialdemokratiet for at dække over intern krænker i årevis« i Berlingske.

Efter at artiklen var publiceret i avisen, ringede stort set alle landsdækkende medier for at få Hanne Agergaard til at deltage i tv-programmer, artikler og podcasts.

Denne gang fortæller Hanne Agergaard – to uger senere – hvordan det har været at stå frem med en historie, som sendte hende direkte ind i rampelyset foran hele Danmark. Og så sender hun en stor tak til en særlig gruppe kvinder.

»Medierne kan være virkelig intense i den situation. De kimede mig ned og gjorde alt for at få fat på mig. Der var et medie, som fandt min ekskæreste på Facebook og ringede til ham for at få mit nummer. Det føltes som et flok gribbe, der ville have en bid af mig, og det var meget voldsomt. Tingene gik meget hurtigt,« fortæller Hanne Agergaard blandt andet.

Hele artiklen kan læses her.

Hanne Agergaard har været en tur i den helt store mediemølle. Nu sender hun en tak til en særlig gruppe kvinder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mikkel Berg Pedersen.

En hemmelig gruppe af soldater har rystet Tyskland

Berlingske skriver i dag, at intet europæisk land er hårdere ramt af voksende højreekstremisme end Tyskland.

Myndighederne kan konstatere, at antallet af højreekstreme grupper i Tyskland vokser med stor fart. Men den farligste udfordring er, at tyske soldater og politifolk i stort tal slutter sig til de højreekstreme grupper.

Og netop den kombination, højreekstreme holdninger og medlemmer med stor erfaring med brug af våben, er en kombination, som tysk politi og efterretningstjenester frygter kan udløse terrorangreb mod blandt andet muslimer og politikere.

Den voksende højreekstremisme kender de alt til i Güstrow, en lille by i det tidligere DDR tæt ved Østersøen. Byen er hjemsted for en af Tysklands mest kendte højreekstreme grupper kaldet Nordkreuz, og selvom Tyskland i årtier har vænnet sig til afsløringer af voldsparate venstre- og højreorienterede grupper i det tyske samfund, så har fortællingen om Nordkreuz rystet den tyske befolkning.

En ting er detaljegraden i gruppens planlægning. Men det meste skræmmende er afsløringen af medlemmernes cv'er.

Læs hele historien her.

Det sker i dag

Landsholdet er samlet på Marienlyst Hotel i Helsingør. I dag er der pressemøde klokken 14.00 forud for kampen mod Rusland i morgen. Her deltager landstræner Kasper Hjulmand og to spillere.

EM fortsætter i dag med en kamp mellem Italien og Wales og mellem Schweiz og Tyrkiet. Begge kampe spilles klokken 18.00 i henholdsvis Rom og Baku.

I Frankrig holdes i dag første runde af regionalvalgene, som blev udskudt i marts på grund af coronapandemien. Anden runde finder sted om en uge, 27. juni. Valgene ses som en afgørende test forud for præsidentvalget, som skal finde sted i foråret næste år.