Og i dag er det Venstrehåndsdag

For de uindviede er dagen i dag - altså 13. august - Venstrehåndsdag. Alt fra nørder til FN og marketingbevidste opkalder dage efter deres idé, produkt og hobby. Der er kamp om dagene og tvivl om effekten.

I dag er det FNs International Ungdomsdag. På onsdag er det Mejeriforeningens Skolemælkens Dag. I morgen er det så De Venstrehåndedes Dag, hvis oprindelse, seriøsitet og bagmænd er uklar. Der er ikke meget fut i venstrehåndsmiljøet herhjemme, så vi ringede til nogen for at høre, hvordan man bedst kunne give denne dag lidt opmærksomhed.

»SuperEvent, goddag. Det er Kim.«

Det er Berlingske. Vi skriver en artikel om de mange mærkedage, der findes. Hvis I skulle hjælpe med at fejre De Venstrehåndedes Dag for at give den noget effekt, hvad ville I så foreslå af f.eks. aktiviteter, bespisning og velkomsttale, og hvilke kendte kunne man invitere?

»Hmm. Det skulle nok være en dag, hvor de højrehåndede kunne prøve, hvordan det er at være venstrehåndet. Vi kunne lave noget promillehockey for folk. Det er hockey spillet med nogle briller, man bruger i USA for at simulere, at man har drukket. Så skulle de højrehåndede spille med venstre hånd...Eller vi kunne stille en skydesimulator op. Jan Gintberg kunne holde en tale til nationen om, at venstrehåndede også er mennesker. Og så pindemadder...hm. Min kollega siger, vi inviterer ALLE kendte.«

En utaknemmelig opgave for Rødovre-firmaet al den stund de ikke, som de plejer, får noget at vide om budget og deltagerantal og ikke mindst forventning til udbyttet af dagens arrangement. Men effekten og succesen bør for alle ildsjæle, virksomheder, foreninger, brancher og organisationer, der vil udråbe en dag i deres sags/produkts/idés navn, måles i opmærksomhed på dagens tema. Helst så gennemtrængende, at mærkedagen som f.eks. FNs senest udnævnte dag, World Toilet Day den 19. november, bliver en højtid eller tradition, man glæder sig til med tilhørende ritualer. Et slags pejlemærke på året, hvor alle reflekterer over, at alt for mange, 1,1 milliarder mennesker, forretter deres nødtørft under åben himmel, og alle kender det FN-sanktionerede slogan: »I give a shit, do you?«

Hvad er effekten?

Hjælp til opmærksomhed behøver de ikke i Dragør. Her har Foreningen Sildens Dag hovedsæde. De 30 medlemmer har i 15 år den 31. august afholdt halløj og sildebord i et stort telt. Åbningstalen i år holdes af museumsleder Ingeborg Philipsen fra Museum Amager og vil som altid omhandle sildens betydning for Øresundsregionen i historisk perspektiv.

Formand for Foreningen Sildens Dag, Nils Høj, fortæller, at Sildens Dag trækker ca. 2.000 mennesker hvert år, og at et evt. overskud går til det lokale kulturliv: »Vi har det hyggeligt og skægt med musik og det hele. Men effekt? Det er umuligt at svare på. Måske køber nogle lidt mere sild efter at have smagt det i teltet, og når de ser restauranterne servere silderetter.«

Den 1. søndag i maj er det Skovens Dag. Den arrangeres af Dansk Skovforening og afholdes i private og kommunale skove med støtte fra to fonde. I Kærehave Skov i Ringsted inviterede skovejeren sidste gang på naturfitness, træklatring, skovløb og meget mere.

Martin Einfeldt er kommunikationschef i Dansk Skovforeningen:

»Skovens dag kan se ligegyldig ud, hvis man bare er tilskuer. Men den har effekt i nærområdet. Der er et interessant misforhold mellem danskerne og skovbruget. Folk ved ikke, at skoven også er en arbejdsplads, og folk græder, når de ser et træ blive fældet. Den slags dage har også effekt indadtil som intern mobilisering i skovbrugsmiljøet. Skoven får med en Skovens Dag også politikernes og pressens bevågenhed.«

Svært at slå dage sammen

FNs generalforsamling vedtog i 1950 at gøre 10. december til international menneskerettighedsdag som den første internationale FN-dag. Både før og siden har vi udråbt så mange dage til at ære for hver deres minoritet, sygdom, himmellegeme, styreform, naturelement, lovovertrædelse, hårfarve, utøj, madvare og historisk aftale, at der skal råbes højt for at blive hørt i kalenderen. Og så tæller vi ikke årets mange højtider og historiske mærkedage som Sankt Hans og Juleaften med.

FN mener, vi skal markere og fejre over hundrede internationale dage og endnu flere sager og temaer. 21. marts er således fuldt booket til ære for både det iranske nytår Nowruz, til ære for vand, til ære for træer, Downs Syndrom, poesi og kampen mod racisme. FN er på det rene med, at der kan gå inflation i de internationale tema- og mærkedage. Til Politiken har den daværende vicedirektør for Unric, FNs regionale informationskontor for Vesteuropa, Jan Fischer, sagt: »Der har været forslag om, at man slår nogle af dagene sammen, men det er ikke så enkelt at gennemføre. Det er snarere sådan, at hvis nogle interessegrupper har opnået en dag, så vil andre også have en.«

Ifølge Jan Fischer er det ikke altid FN selv, der opfinder en mærkedag.

»Den internationale fredsdag (21. september, red.) blev til på initiativ fra en enkelt borger, som startede en kampagne for sagen og fik den gennem hele systemet og ført til beslutning,« fortæller Jan Fischer.

Direktør i kommunikationsbureauet Mensch Frederik Preisler tvivler på brandingeffekten af temadagene. Til DR.dk siger han:

»Vi frasorterer alt, der ikke betyder noget for os. Dem, der ikke har fantasi til andet, de laver en dag for at skabe opmærksomhed. Det virker fjollet for de fleste af os andre, at der for eksempel er en dag for haglbøsser.«

Når man har grinet færdig af Lusens Dag den 31. januar, Pandekagens Dag den 12. maj og National Fuldkornsdag den 24. oktober, så er der de mærkedage, ingen skal komme og gøre nar af såsom Danmarks befrielse 5. maj, FNs Hiroshima Day 6. august og Hundens dag 14. september i Tivoli.

Og selvfølgelig dagen i morgen. 13. august er Hippolytus dag. Denne dag i 1648 afstod Danmark Jämtland og Halland til Sverige. 13. august 1841 indførtes sogneforstanderskaber ved kommunal anordning.