Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
»Jeg ved hvor du bor«, og «jeg smadrer dig«. Udfald som disse har i de senere år i stigende grad været en del af hverdagen for socialrådgivere og fængselsbetjente. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i fjerde kvartal af 2012 blev anmeldt 686 tilfælde af vold mod offentlig myndighed. I fjerde kvartal af 2013 steg tallet til 863.
Formand for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, ser stadig flere af hendes medlemmer, som bliver udsat for chikane og verbale overgreb.»Tonen er blevet brutal, vi har altid haft en høj tolerancetærskel hvad tone angår, men hvis man skal udsættes for en hård tone på daglig basis, så kan det godt begynde at slide.«
Voldstrusler fylder mest
Hele 21 procent af socialrådgiverne svarede i en arbejdsmiljøundersøgelse, at de havde prøvet at blive truet med vold inden for en tidsramme på 12 måneder. Men heldigvis bliver volden sjældent realiseret. Kun 2 procent af respondenterne havde rent faktisk været udsat for fysisk vold. ifølge Majbrit Berlau er den verbale vold dog ikke at kimse ad.
»Det er æreskrænkende og utrygt. I bedste fald ødelægger det arbejdsglæden, i værste fald ender det i en sygemelding.«
Fængselsbetjente trues i fritiden
Det er et mønster, formand for Fængselsforbundet, Kim Østerbye, kan genkende. Han refererer til en undersøgelse fra 2013, som kortlagde, at 34 procent af fængselsbetjentene havde oplevet trusler og chikane og dette endda i deres fritid.
»Vi ser et mere råt fængselsmiljø nu, end vi gjorde for 10 år siden. Dette oven i besparelser gør, at fængselsbetjentene bliver mere utrygge og mere på vagt over for fangerne.«
Chikanen spænder fra de direkte trusler om vold til de mere underforståede trusler. Sidstnævnte er ifølge Kim Østerbye de værste. Her har fængselsbetjente prøvet, at tidligere fængslede kørte forbi fængselsbetjentens hus, for derefter at fordufte, da signalet var sivet ind.
»De direkte trusler er til at forholde sig til. De mere underforståede er ubehagelige, fordi man ikke ved, hvem der er ude efter en.«