Offentligt ansatte er syge for over 3 milliarder kroner mere end deres privatansatte kollegaer: »Der er et kæmpe potentiale«

Der er milliarder at hente, hvis man kan få nedbragt sygefraværet i det offentlige til samme niveau som i det private, viser en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening, som siger, at det offentlige kan lære meget af det private.

I 2019 kostede sygefravær i det offentlige 3,1 milliarder kroner mere, end hvad sygefraværet blandt private ansatte i samme jobfunktioner kostede. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I 2019 kostede sygefravær i det offentlige et milliardbeløb mere, end hvad sygefraværet blandt private ansatte i samme jobfunktioner kostede.

Helt præcist 3,1 milliarder kroner.

Det fremgår af en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der har undersøgt og sammenlignet sygefravær i den offentlige- og private sektor.

Der er altså tale om merudgiften i den offentlige sektors sygefravær sammenlignet med den private sektors. Sagt med andre ord er offentligt ansatte 3,1 milliarder kroner »mere syge« end privatansatte i samme jobfunktioner.

DA: Det offentlige har meget at lære af det private

I 2019 havde en fuldtidsbeskæftiget i den private sektor i gennemsnit 6,9 dages fravær som følge af egen sygdom. I kommunerne var fraværet i gennemsnit 13,2 dage, i regionerne var det 12,1 dage og på statens område var det 7,6 dage pr. fuldtidsbeskæftiget, fremgår det af analysen.

Forskellen er værd at bide mærke, mener Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør i DA, for der er et stort potentiale til forbedringer.

»Vi har lavet analysen, fordi sygefravær er en problemstilling, der er knyttet ekstremt mange penge til, og den viser, at der er et kæmpe potentiale at hente ved at nedbringe sygefraværet i det offentlige,« siger hun:

»Når man samlet set kan nå frem til, at der ligger 3,1 milliarder kroner og 8.200 årsværk på tværs af sektorerne, så er der for os at se meget, det offentlige kan lære af det private.«

Hvad kan de så lære af det private?

»Det, der er så svært, er, at det er en håndholdt ledelsesindsats, der skal til. Man kan ikke beskrive i en sætning, hvad der skal gøres. Alle ledere er nødt til at forholde sig til temaet sygefravær og have fokus på forebyggelse og fastholdelse,« siger hun:

»Det er noget med at have nogle mål og nogle indsatser, arbejdsmiljø og en tydelig ledelse.«

»Større incitament for de private«

Lønudgifterne til det højere fravær hos offentligt ansatte i samme stillinger som i det private udgør 3,1 milliarder kroner, og det er beregnet ved at sammenholde sygefraværstallene med løndata for de respektive sektorer, jobfunktioner og køn.

Udgifter til vikarer, sygedagpenge og tab i effektivitet er ikke medregnet.

Pernille Knudsen, kan det ikke være, at der er grundlæggende forskelle på arbejdet i det offentlige og private på trods af, at det er de samme jobfunktioner?

»Jeg mener ikke, at der er grundlæggende forskelle. Den grundlæggende forskel er incitamentet til at gøre noget ved det. Der er et større incitament for de private til at gøre noget ved det, fordi det koster så mange penge,« siger hun.

Berlingske beskrev 18. januar i år en tidligere analyse fra DA, som viste, at der var et stort potentiale at hente ved at nedbringe sygefraværet i det offentlige.

Man ville kunne skaffe yderligere 8.200 par hænder, såfremt sygefraværet i det offentlige var på samme niveau som i det private, sagde den tidligere analyse. Lykkedes man med det, ville det svare til, at kommunerne havde cirka 5.700 ekstra fuldtidsansatte. For staten og regionerne vil det svare til henholdsvis knap 1.050 og 1.500 fuldtidsansatte.

I 2019 havde kommunerne Ballerup, Faxe, Brøndby, Albertslund og Egedal havde ansatte med »egen sygdom« flere end tre ugers sygefravær om året med 15,6 dage.

I Københavns Kommune var det gennemsnitlige sygefravær i 2019 12,9 dage.

Handler det om pjæk?

»Sygefravær« i DAs analyse dækker »egen sygdom« opgjort i dagsværk. Der ses på igangværende og afsluttede sygeforløb i 2019. Lønmodtagerne er opgjort i antal fuldtidsansatte i overensstemmelse med Danmarks Statistiks definition i fraværsregistret, FRAN.

Analysen er udarbejdet på baggrund af data fra Danmarks Statistiks fraværsregistre, og inkluderer ikke ansatte i private virksomheder med under 10 ansatte.

Pernille Knudsen, hvis der ikke er grundlæggende forskelle mellem jobfunktionerne, og ansvaret ligger hos ledelsen, ligger der så ikke lidt en forudsætning om, at der er pjæk involveret?

»Pjæk er jo et vanvittigt nedladende ord, som jeg ikke har forudsætninger for at bruge. Hvis man har problemer, som man kunne melde sig syg med, er der enorm forskel på, om der er en leder, der kigger en i øjnene og hjælper en. Jeg vil hellere sige, at det er vigtigt, at man får hjælp, selvom man har udfordringer,« siger hun:

»Det er ikke et spørgsmål om at få sygefraværet ned på nul, for det kommer man aldrig.«