Øvig: Modigt af Bo Weymann

Filmen om Blekingebanden er lavet på baggrund af forfatteren Peter Øvig Knudsens bøger. Han roser Bo Weymann - den hemmelige stemme i bøgerne - som nu står åbent frem.

Peter Øvig Knudsen kalder Bo Weymanns handlinger for modige - og han håber ligesom Weymann selv, at erkendelsen kan være et eksempel til efterfølgelse for de resterende bandemedlemmer, som stadig nægter at fortælle, hvem der dræbte Jesper Egtved Hansen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forfatteren Peter Øvig Knudsen, hvis hemmelige kilde til de prisbelønnede bøger om Blekingebanden i dag stod frem for offentligheden i forbindelse med den første pressevisning af filmen om den berygtede bande, er lettet og glad.

- Det er modigt og det eneste rigtige at gøre, siger Peter Øvig Knudsen og fortsætter:

- Han gør det roligt og ærligt og fortæller, hvordan han har det med det – vigtigst, så står han til ansvar for det, han har gjort, og de konsekvenser, det har haft for deres ofre. Det skal der til, for at både han selv og dem, der har lidt under bandens kriminalitet, kan komme videre.

Peter Øvig Knudsen håber - ligesom Bo Weymann - at eksemplet får de andre medlemmer af Blekingebanden til at erkende og stå frem.

Weymann fortæller ærligt
Øvig har kendt Bo Weymann i fire år, og Weymann har bidraget til tilblivelsen af de Cavlingvindende bøger ved at være den anonyme kilde, ”Stemmen”, som giver læseren et blik helt ind i den hårde kerne. I går valgte Bo Weymann at stå frem om sin identitet og erklære, at han er ”Stemmen”, og det glæder Peter Øvig, som kalder valget for ’modigt’.

- Det gør det nemmere for mig, men det er nu det mindst vigtige. Mange har i tidens løb gættet på ”Stemmens” identitet, men jeg har haft en aftale med Bo om ikke at afsløre ham, og det har betydet helt særlige krumspring fra min side, for ikke at afsløre dem – det er jeg jo fri for nu, hvilket er en lettelse, men det er ikke det vigtige, ” siger forfatteren og understreger hvorfor Bo Weymanns identitet er vigtig:

- Nu kommer der et ansigt på en mand, som kan fortælle om de her gerninger, og ikke kun gør det under anonymitetens lidt beskyttende kappe, som han gør i mine bøger, fortæller Øvig og siger, at han har respekt for Bo Weymanns retorik omkring fortiden:

- Han har netop ikke – som de andre medlemmer – sagt eller antydet, at ’så slemt var det jo heller ikke’ eller ’jamen, der lå jo politisk overbevisning bag’, eller sovset det hele ind i en eller anden idealisme – han fortæller bare om det fuldstændig nøgent.

Bo Weymann blev i 1994 idømt syv års fængsel for sin medvirken til røverier med millionudbytter, indtil han trådte ud af gruppen i 1988. Om Købmagergaderøveriet 3. november 1988, hvor røverne på vej væk med udbyttet skød og dræbte betjenten Jesper Egtved Hansen, siger han, at han ikke deltog i røveriet, men at han har et moralsk medansvar.

I dag er Bo Weymann gift, far til tre piger og it-direktør. Han bor i en forstad til København.

WebTV: Weymann forklarer at han ikke ved hvem der skød.