»Øv, vi har stadig lektier for!«

Der er stadig mange lektier, og skoledagen er blevet længere, men ikke ret meget sjovere. Svær start for nye elementer i skolereform, viser ny evaluering.

Lektiehjælp på Christianshavn Skole Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Kun knap hver tredje forældre med børn i folkeskolen har oplevet, at deres børn har fået mindre hjemmearbejde, efter at skolereformen og de nye lektiecaféer blev indført sidste sommer. 11 procent har endda oplevet, at skolerne giver mere hjemmearbejde for, mens de resterende forældre oplever en uændret lektiebyrde i hjemmet. Det viser en rundspørge, TNS Gallup har foretaget for Berlingske i januar i år.

Samtidig angiver flere elever, at de ikke har fået en lektiefri skole, som de ellers mente, at de var blevet lovet, hvis de valgte at benytte de nye lektiecaféer, hvor de kan få hjælp af skolens lærere til at klare opgaverne. Det viser en evaluering, Rambøll har foretaget for Rådet for Børns Læring, af nogle af de nye elementer i skolereformen.

»Der er et misforhold, hvis eleverne har lige så meget hjemmearbejde, som de havde tidligere. En uændret lektiemængde eller endda flere lektier er et signal, man skal tage alvorligt. Det er ikke meningen, at de skal sidde mange timer derhjemme, når de har været i lektiecafé. Man skulle bestemt tro, at flere forældre og elever havde oplevet en nedgang i lektiemængden,« siger Andreas Rasch-Christensen, der er skoleforsker og medlem af formandskabet for Rådet for Børns Læring.

Han mener stadig, at der skal være lektier i skolen, men der skal være langt færre end før reformen.

»Lektier tjener ét bestemt formål; de gør forældrene opmærksomme på, hvad deres børn arbejder med i skolen. Lektier fungerer som en formidlingsplatform,« mener han.

Formanden for Danske Skoleelever, Miranda Wernay Dagsson, kan godt forstå elevernes forundring.

»Det er helt sikkert, at nogle elever har fået den opfattelse, at man kunne slippe for lektier, hvis man gik i lektiecafé. Skolerne må være mere åbne og tydelige i deres kommunikation med os elever. Måske var hensigten ikke, at skolen skulle være helt lektiefri, men vi skulle i hvert fald opleve færre lektier. Hvis man har flere lektier, end man havde før, er der noget galt,« siger hun.

Lektiecaféer er ikke for dygtige

Den ny evaluering af skolereformen viser også, at lektiehjælp og faglig fordybelse, der egentlig var tænkt som læringsrum for både dygtige og mindre dygtige elever, har fået slagside. Lektiecaféerne er sjældent for de dygtige elever, erkender mange skoleledere i Rambøll-undersøgelsen.

Blot én ud af fire skoleledere mener således, at de i dag tilgodeser de fagligt stærke elever med lektiehjælp og faglig fordybelse. Til gengæld mener to ud af tre skoleledere, at de tilgodeser de fagligt svage med tilbuddet. Den dårlige start skyldes, at skolerne frem til næste folketingsvalg skulle placere lektiehjælp i skoledagens sidste timer, så børnene kan vælge at gå hjem og lave lektier i stedet for, påpeger skoleledernes formand, Claus Hjortdal. »Fakta er, at det primært er de svage elever, som vi har fået held med at få ind i lektiecaféerne. Eleverne kan komme og gå, som de vil, og det har betydet, at der er færre stærke elever, der bruger lektiecaféerne. De får overbevist deres forældre om, at det ikke er noget, de har brug for,« mener han.

Et nyt element i skolereformens længere skoledag er den understøttende undervisning. Det er den, der skal gøre undervisningen mere virkelighedsnær og spændende. Men evalueringen tyder på, at det går meget langsomt fremad. Hidtil er skoledagen ganske rigtigt blevet længere, men den er ikke blevet meget sjovere. Blot fire ud af ti skoleledere svarer således, at eleverne finder den understøttende undervisning motiverende.

»Det er foruroligende. I den understøttende undervisning skulle eleverne ud at se skovens dyr og istidens præg på landskabet i stedet for bare at læse om det i en bog. Det er ret afgørende, at det kommer til at fungere, for når skoledagen skulle være længere, var det jo meningen at skabe nogle anderledes læringsmiljøer og undervisningsformer. Det er man ikke lykkedes med indtil videre, og selv om skolerne siger, at de er på vej, kan vi ikke vente ret meget længere på at få de helt fundamentale grundpiller i reformen til at virke,« lyder det fra Andreas Rasch-Christensen.