Øresundsbroen lukket for lette køretøjer

Vejdirektoratet melder om sne og isglatte veje i det meste af landet. Søndag vender vejret igen med temperaturer op til 8 grader.

Kør forsigtigt, lyder rådet fra Vejdirektoratet.

Her i morgen- og formiddagstimerne er der sne- og isglatte veje udsatte steder i Nordsjælland, Nordjylland, Varde-Grindsted-Vejen-området og på Bornholm.

Øresundsbroen er lukket for vindfølsommer køretøjer, men ellers melder Vejdirektoratet om en stille og rolig morgen.

Hos DMI lyder varslet på sne i småtingsafdelingen. Sneen er her til morgen kommet til hovedstaden vestfra, men det er ikke store mængder, og sneen stopper over det meste af landet omkring kl. 11.

Og solen kigger forbi i eftermiddag, lover DMI.

Weekendens vejr bliver blandet. Lørdag med enkelte snebyger og temperaturer lige over frysepunktet. Søndag vender det igen, så vi kommer til at opleve regn, blæst og temperaturer mellem 4 og 8 grader´så langt som DMI kan se ud i fremtiden.