Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Dansk Erhverv: »Nej. Som lovgivningen er i dag, så kan mor og far selv bestemme, hvordan de tilrettelægger barslen. De har et antal uger, som de kan fordele mellem sig. Vi tror, at det bedste er, at familien selv bestemmer, hvordan et barselsforløb passer ind, og derfor går vi ikke ind for øremærket barsel.«
DJØF: »Ja. Man bør indføre tre måneders øremærket barsel til mænd med fuld løn. De private barselsfonde skal også omfatte selvstændige, og ordningerne skal fremme reel ligestilling.«
LÆS OGSÅ: Danske fædre - nordens slappeste til babypasning
Dansk Industri: »Nej. Vi ser allerede nu, at fædre får øget ret til barsel i kraft af overenskomsterne, og det er efter vores mening også her, aftalen om barslens længde skal træffes. Arbejdsmarkedets parter er i stand til at træffe den afgørelse, det behøver vi ikke lovgivning omkring, og det koster jo også penge, hver gang man øger mængden af barsel.«
Foreningen Far: »Ja. Vi går ind for modellen på Island, hvor man deler barslen i tre portioner: en til mor, en til far og en, som forældrene selv har retten over. Begge forældre skal på banen, for vi kan se, at det gavner både forældre, samlivet og barnet at have den tætte kontakt fra begyndelsen. Der er selvfølgelig noget økonomi i det, og måske skal vi etablere en statslig fond, der sikrer, at familier ikke går voldsomt ned i indtægt i de måneder, far er hjemme. Lovgivningen er statens adfærdsregulering, og det er den eneste måde, vi kan få fædrene ordentlig på banen på.«
Kristelig Fagbevægelse: »Nej. Det skal være op til den enkelte familie at dele barselsorloven mellem sig, som de vil. Men det skal være sådan, at valget er frit og ikke påvirket af økonomiske hensyn. Derfor bør den centrale barselsfond og de private barselsfonde sikre både fuld løn og pension under en barsels- og forældreorlov, så det ikke betyder noget, at det stadig ofte er manden, der tjener mest.«
LÆS OGSÅ: »Jeg blev faktisk ramt af en krise«
Dansk Magisterforeningen: »Ja. En del mænd tager kun meget lidt orlov, fordi de frygter, at det vil have karrieremæssige konsekvenser. Det understreger behovet for, at mænds barsel bliver sikret i overenskomstaftaler, ligesom vi også mener, at 12 uger af barslen skal øremærkes mændene ved lovgivning.«