Ølflaskens svanesang

Danskerne køber øl og sodavand i dåser og lader glasflaskerne stå. Den genopfyldelige glasflaske er ikke længere den klirrende konge over flaskerummet.

ARKIVFOTO. Danskerne køber øl og sodavand i dåser og lader glasflaskerne stå. Den genopfyldelige glasflaske er ikke længere den klirrende konge over flaskerummet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Juul Pedersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Man skal være meget ung for ikke at huske flaskedrengene, der stod bag disken ind til flaskerummet efter skoletid.

I dag er den klirrende lyd af glasflasker, der håndsorteres af en flaskedreng M/K afløst at den høje knaselyd fra kompressoren lige inde bag det runde modtagehul i den fuldautomatiske returatomat. Den sorterer flasker og dåser efter stregkoden og maser engangsemballagen flad på stedet.

»Vi tager stadig imod flasker af glas, især i hele kasser, men det er småt med det. For 15 år siden fik vi ikke andet – om ti år vil de være næsten forsvundet,« spår Verner Lyngsaa, lagermand gennem 39 år og dermed ansvarlig for returflaskerne i den butik på Vermlandsgade på Amager, som i dag er en SuperBest.

Ølflasken lakker mod enden

Den danske ølflaske er nemlig stille og roligt på vej samme vej som flaskedrengene – i historiebøgerne. Vi køber færre og færre af de grønne håndbajere i 33 centiliters glasflasker, der siden 1942 har stået model til et pant- og retursystem, der er besunget som verdens bedste.

Siden Danmark for 12 år siden tabte den i nogen grad symbolske »dåsekrig« i EU og blev tvunget til at acceptere engangsemballage til øl- og læskedrikke, har både glasflaskerne og de genopfyldelige plastflasker været på tilbagetog.

»Sidste år steg salget af dåser med øl og sodavand med 11-12 procent, og jeg tror, at vi i år vil sælge 25 procent flere dåser end sidste år. Det er en meget markant udvikling i et marked, der ellers er helt fladt,« siger Claus Bøgelund, vicedirektør i De Samvirkende Købmænd og medlem af bestyrelsen i Dansk Retursystem, der har monopol på at modtage returemballage mod pant, som butikkerne til gengæld har lovpligt til at følge.

»Hvis udviklingen fortsætter som nu, kan vi snart sætte en dødsdato på glasølflasken. Men jeg tror nu ikke, den forsvinder helt. Det er da stadig mere festligt at sætte en ølflaske på et bord end en dåse, så de vil stadig have en berettigelse, ikke mindst i restaurationer,« siger Per Sten Nielsen, der er kommunikationsdirektør i Bryggeriforeningen. Bryggerierne tapper i alle typer af emballage, og de sælger såmænd også hovedparten af de øl og sodavand, vi køber hos grænsekøbmanden.

»Vi prøver ikke at flytte salget af dåser i hverken den ene eller den anden retning. Men vi har da en vis egeninteresse i returflaskerne, som vi har investeret i anlæg til at genopfylde, og de har da også en marginalt bedre miljøpåvirkning,« siger Peter Sten Nielsen.

De dyreste og billigste øl

Øl fra mikrobryggerier og udenlandske øl sælges typisk i glasflasker, og der er pant på dem, for det skal der være på al emballage til drikkevarer i Danmark. Men de har ikke mere at gøre med den danske genopfyldelige pantflaske end et rødbedeglas. Specialøls-flaskerne bliver knust og smeltet om, ligesom dåserne og engangsplast­flaskerne.

Specialøl udgør kun 4,5 procent af ølsalget, målt i volumen, men 15 procent i omsætning. Det er ikke på specialølshylden, man finder 30 flasker øl for 99,95 kroner. Det gør man til gengæld i tilbudsaviserne, hvor den grønne ølflaske stadig spiller en fremtrædende rolle. Genopfyldelige flasker til sodavand er endnu tættere på udryddelse. Enkelte bryggerier tapper stadig sodavand i 25 centiliters glasflasker, men de sælges ligesom ølflaskerne næsten kun som tilbudsvare i hele kasser. Man kan i nogle butikker finde halvliters sodavand i de solide genopfyldelige plastflasker, men det meste sodavand køber vi i dåser som øllene eller i engangsplastflaske, der er tyndere – men til gengæld også helt fin og blank. De tynde engangsflasker og dåserne kan nemt blive krøllede, og så kan pantautomaten ikke altid tage imod dem.

»Stregkoden under pantmærket skal kunne aflæses af maskinen. Og flasken skal være være hel, ren og tom. Hvis bare folk ville følge de simple regler, ville automaten ikke så tit blive stoppet,« siger Verner Lyngsaa, der også af andre – indlysende – årsager nødig modtager flasker med cigaretskodder, malingsrester, tis, insekter, visne blade og døde mus – det sidste sker især omkring påske, når sommerhusene ryddes op.