»Øksen er fjernet over regionernes hoved«

Thomas Larsen foran Christiansborg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Det er ikke morsomt for en stor offentlig institution at skulle forklare, at endnu et IT-projekt er stødt ind i problemer. Men Region Hovedstaden har netop måttet meddele offentligt, at et nyt system til blandt andet at booke røntgenundersøgelser er så hårdt ramt af driftsforstyrrelser, at mindst 400 patienter på især Herlev og Gentofte Hospital har oplevet forsinkelser.

Målet med systemet er ellers godt nok: Det skal blandt andet sikre, at billeder fra scanninger og røntgenundersøgelser kan bruges på tværs af regionens hospitaler. Men øjensynligt har det ikke tilstrækkelig kapacitet. I de seneste dage har medierne derfor kunnet rapportere om kræftpatienter, der forgæves er mødt frem til ikke-eksisterende røntgen-aftaler. Computere er gået ned. Og patienter er blevet »væk« i systemet.

I stedet for at forsøge at gemme sig har regionsrådsformand, Sophie Hæstorp Andersen (S), gjort det eneste rigtige. Hun har sagt undskyld.

»Der er mennesker, der for eksempel kommer til at vente ti dage frem for fem dage på resultatet af deres mammografiscreening, og dem vil jeg gerne sige undskyld til, for det er ikke i orden,« lød det fra Sophie Hæstorp Andersen.

IT-kokset bliver med garanti ikke det sidste af slagsen. Region Hovedstaden og landets øvrige regioner kan være 100 pct. sikre på, at de også fremover skal håndtere uheld og fejl. Sundhedssektoren er ganske enkelt så stor og kompleks, at fejl er umulige at undgå, selv om de naturligvis helst skal være så få og små som muligt.

Set i helikopterperspektiv giver IT-nedbruddet heller ikke det korrekte billede af, hvad der sker i regionerne. For på lange stræk går det faktisk godt. De regioner, som i valgkampen for et år siden var tæt på dødsdomme og lukningstrusler, er i gang med et forbløffende comeback.

I valgkampen var borgerlige toppolitikere klar til at trække stikket til regionerne, ligesom tunge Venstrefolk løftede øksen – klar til hug. Løkke krævede markante og hurtige forbedringer, meddelte han – ellers ville han nedlægge regionerne – og da han sidste sommer skrev grundlaget for sin nye regering, blev forventningerne til regionerne gjort meget tydelige. Løkke fastslog, at regionerne skulle nedbringe ventetid på diagnose og behandling samt øge ligheden i sundhedssystemet. De skulle også behandle kræftpatienter til tiden, reducere overbelægningen, indføre patientansvarlige læger, forbedre indsatsen for mennesker med demens og kroniske sygdomme samt sørge for hurtig og effektiv genoptræning.

Lykkedes alt dette ikke, ville regionerne næppe få et langt og lykkeligt liv.

I dag er tonen anderledes. Regionerne roses i stigende grad for at levere resultater, hvad enten vi taler om høj produktivitet, kortere ventetid eller bedre kræftbehandling. Før årsmødet i Danske Regioner i april lød der rosende ord fra sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), som sagde: »Regionerne blev sat i verden med nogle klare opgaver som driftsherrer for sygehusvæsnet – den opgave har de løftet.«

På årsmødet blev der lyttet intenst, da Løkke trådte op på talerstolen. Her anerkendte regeringschefen regionernes indsats og gjorde fælles front med dem i forhold til at lande en ny honoraraftale med de praktiserende læger.

Taler man i dag – uden for citat – med centrale regeringskilder, er det tydeligt, at meget skal gå galt, hvis ikke regionerne får lov til at fortsætte. Der er selvfølgelig rum til forbedring, blandt andet når det handler om at mindske geografiske forskelle i behandlingskvalitet og ventetid til behandling. Men i regeringen er holdningen, at regionerne løser opgaverne.

Derudover er der kommet en større erkendelse af, at regionerne i praksis vil være svære at nedlægge. Dels er partierne i blå blok ikke enige om, hvordan styringen af sundhedsvæsenet skulle organiseres uden regionerne. Dels er der rundt om i landet ved at blive etableret nye supersygehuse for betydelige milliardbeløb, og den proces er så krævende, at regeringen ikke har lyst til at eksperimentere med nye modeller for styringen af sundhedsvæsenet og lægge den udfordring på toppen af det hele.

Hverken Lars Løkke eller Sophie Løhde vil i fuld offentlighed sige, at regionerne er benådet, for regeringen har gode grunde til at fastholde et vist pres på regionerne for at få dem til at levere optimalt. Men reelt er regionerne tæt på en frifindelse, og de ser ud til at få et markant længere liv, end det så ud til for et år siden.

Når vælgerne skal til kommunevalg i november 2017, skal de derfor ikke alene vælge lokalpolitikere til landets kommunalbestyrelser. De skal også sende folkevalgte til de regionsråd, som fortsat er temmelig ukendte og ufolkelige, men som altså får tingene gjort så godt, at Løkke har sænket øksen og pakket den langt væk.