Økonomiske vismænd fraråder udkantsinvesteringer

Det kan ikke betale sig at poste penge i de danske yderområder, konkluderer de økonomiske vismænd. Det er »kortsigtet regnearks-teori« lyder modsvaret.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er en fordel for samfundsøkonomien, at danskerne flytter fra landområder til byen. Det fastslår de økonomiske vismænd i den økonomiske redegørelse, som blev offentliggjort tirsdag, skriver Jyllands-Posten.

Redegørelsen konkluderer, at den økonomiske aktivitet halter efter i yderområderne sammenlignet med resten af landet. Befolkningstallet falder, flere i den arbejdsdygtige alder står uden for arbejdsmarkedet, befolkningen i yderområderne har et lavere uddannelsesniveau og lavere gennemsnitlige indkomster end gennemsnittet.

Alt dette har gjort, at der fra politisk hånd er blevet foreslået mange tiltag, der skal bremse urbaniseringen, men det er ikke en god idé for samfundet som helhed, mener overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

»Øget støtte til yderområderne, der fastholder befolkning og aktivitet i de områder, vil med stor sandsynlighed indebære lavere produktivitet og dermed lavere velstand i samfundet som helhed,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen i redegørelsen, hvori der også står, at man omvendt bør tilskynde til, at aktivitet flyttes væk fra yderområder.

Både borgmestre og udkantseksperter stiller sig dog tvivlende over for vismændenes økonomiske beregninger. Lemvigs borgmester, Erik Flyvholm (V), kalder beregningerne for »regnearks-teori«.

»Det bekymrer mig, når vismændene nærmest argumenterer for, at arbejdspladserne skal samles omkring de store byer. Hvad med alle de store eksporterhverv som fødevareproduktion, vindmøller med videre? Er det lige så godt for samfundsøkonomien, at vi producerer caffe latte som vindmøller? De kigger meget snævert på BNP. I Lemvig har vi landets laveste sygefravær og den højeste uddannelsesfrekvens blandt unge. Hvis man kigger lidt længere ud i fremtiden end deres regneark viser, får vi med garanti et andet billede,« siger Erik Flyvholm til Jyllands-Posten.

Seniorforsker Hanne Tanvig fra CBS mener ligeledes, analysen er for kortsigtet.