Økonomer: VK-plan et skridt på vejen

Regeringen bevæger sig i den rigtige retning, men kommer ikke helt i mål med sin 2020-plan, mener et flertal af økonomer.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (tv) og De Konservatives formand Lars Barfoed fremlægger regeringens Reformpakke 2020 på et pressemøde i Statsministeriet tirsdag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft

Regeringens nye økonomiske plan løser i »nogen« eller »høj« grad Danmarks økonomiske udfordringer frem mod 2020, vurderer et stort flertal af de 123 økonomer fra landets universiteter, som har svaret på en rundspørge fra Berlingske Research.

»Hvis planen bliver overholdt, vil den stort set løse problemerne i forhold til det offentlige budget. Især afskaffelsen af efterlønnen vil give et stort bidrag,« siger tidligere vismand og professor i økonomi Jan Rose Skaksen.

Ifølge rundspørgen mener 15 pct. af økonomerne, at regeringen »i høj grad« løser opgaven, mens 50 pct. mener »i nogen grad«, 25 pct. svarer »i mindre grad«, mens syv pct. mener, at regeringens 2020-plan »slet ikke« løser udfordringerne.

»Regeringen gør ting, som peger i den rigtige retning, og som er med til at lukke hullet i de offentlige finanser. Men hvis man virkelig skal forbedre strukturen på sigt, skal man lukke lidt ned for indkomstskatten og op for boligskatten,« siger professor i økonomi Bo Sandemann Rasmussen, Aarhus Universitet.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) mener, at økonomerne bør glæde sig over, at VK-planen både indeholder reformer og en strammere styring af de offentlige udgifter.

»Det er sædvanligvis ikke let at få bifald fra universitetsøkonomer, men jeg noterer mig da, at de fleste økonomer, I har spurgt, er helt eller delvist enige i, at vi løser udfordringen,« siger han.

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede 2020-planen i går, fastslog han, at der mangler 47 mia. kr. frem mod 2020 for at få de offentlige budgetter til at gå i balance. De 24 mia. kr. fandt regeringen sidste år med sin genopretningspakke. De resterende 23 mia. kr. vil den hente ved blandt andet at afskaffe efterlønnen for alle under 45 år og hæve alderen for folkepension før end planlagt.