Øko-æg giver buræg én på skallen

Siden 2000 har danskerne købt flere æg år for år, og vi vælger i stigende grad de økologiske. Til gengæld falder salget af buræg, men om det er til hønsenes fordel, er usikkert.

Hver dansker spiser i gennemsnit et kvart æg om dagen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Levering af øko-æg er en usikker affære for butikkerne. Det lykkes ikke altid at få æg nok i tide, og så står økohylden tom med en beklagelse til kunderne, der nærmest er umættelige efter øko-æg.

Økologiske æg udgør nu over en femtedel af de æg, der sælges i Danmark. Og for tredje kvartal i træk kommer under halvdelen af æggene fra burhøns, viser en opgørelse fra Fødevarestyrelsen over æggesalget til både butikker, restauranter og fødevareindustri.

En fjerdedel af æggene er skrabeæg, mens en lille del er frilandsæg, som ikke rigtigt hitter i Danmark.

Hvis de fire slags æg lægges i én kurv, køber vi tilsammen halvanden gang flere æg, end vi gjorde for 14 år siden.

»Vi sælger flere æg, og det er vi ganske godt tilfreds med. Vi gør, hvad vi kan for at lægge om til økologi, og hvis hylden med øko-æg er tom om mandagen, er den nok fyldt op igen om tirsdagen,« siger Jørgen Nyberg Larsen, sektorchef i Landbrug&Fødevarer for Danske Æg, der omfatter både ægpakkerier og ægproducenter.

Omlægningen til økologisk produktion går hurtigt for fjerkræ sammenlignet med anden økologisk produktion. Men det sker ikke fra den ene dag til den anden, selv om øko-æggehylden står tom om mandagen.

Siden juni er 134.000 økologiske hønepladser blevet godkendt, mens yderligere 39.000 venter på miljøgodkendelse i kommunerne.

»Liggetiden på miljøansøgningerne er generelt den store flaskehals. Den anden er finansiering. Fjerkræproducenter har svært ved at få lån, for vi er små. Banker og kreditforeninger kender os ikke så godt som planteavl, svine- og mælke-­ produktionen,« siger Jørgen Nyberg Larsen.

Danskere er ikke de store æggespisere

I gennemsnit spiser danskerne et kvart æg om dagen, viser den store undersøgelse af danskernes kostvaner fra 2003 til 2008 fra DTU Fødevareinstituttet.

»Danskerne er ikke storspisere af æg, og der er ikke de store forskelle mellem kvinder og mænd eller aldersmæssigt. Men voksne spiser lidt flere æg end børn, og kvinder har et lidt højere indhold af æg i kosten end mænd,« siger Agnes N. Pedersen, seniorrådgiver ved afdelingen for ernæring på DTU Fødevareinstituttet, der er på vej med en ny stor kostundersøgelse.

Omregnet til energi får vi omkring en procent af vores kalorier fra æg, men fordi de er så fulde af protein, kommer i gennemsnit tre procent af vores proteiner fra æg.

Det er stadig meget lidt i den store sammenhæng.

»I slutningen af 70erne var der meget snak om kolesterol, og så kom salmonellaen. Hvor meget det har betydet i tal, kan jeg ikke sige med udgangspunkt i min forskning. Men der har været en regulær æggeforskrækkelse, og den, kan man forestille sig, er ved at fortage sig. Der har været en debat om proteiner, og man har fået et mere fornuftigt forhold til kostens kolesterol,« siger Agnes N. Pedersen.

Øko-æg for hønens skyld

Når vi i stigende grad køber de økologiske æg, er det – som med den økologiske mælk – hjulpet på vej af en ret beskeden prisforskel og tydelig mærkning. Der står BURÆG med store bogstaver på de slemme (og billige) æg.

»Økologi køber vi generelt ud fra et ønske om sundhed for os selv samt hensynet til miljøet og dyrevelfærden. Valget af økologiske høns og æg drives især af dyrevelfærd, i det omfang man mener, at økologiske høns har det bedre end burhøns,« siger Mickey Gjerris, lektor i bioetik ved Københavns Universitet og formand for Etisk Råds arbejdsgruppe om den etiske forbruger.

Det er ikke helt entydigt for dyrevelfærdsforskere, at økologiske høns har det »bedre«. De unaturligt store flokke stresser hønsene, og på friland er de mere udsatte for sygdomme og lever i kortere tid end burhønsene.

Omvendt begrænses burhønsene meget væsentligt i deres naturlige adfærd.

»Størstedelen af dem, der arbejder i ægproduktionen, siger, at dyrevelfærd er sikkerhed, sundhed, tryghed og fravær af sygdom. Men langt de fleste af os har en umiddelbar opfattelse af, at velfærd er at kunne udfolde det væsen, man nu er. Vi kan ikke bevise, at en høne finder glæde ved at skrabe i støvet og bygge rede, men det er vel også industrien, der skal bevise, at burhønsene ikke savner det,« siger Mickey Gjerris.

Han vil dog ikke udnævne nogen af de fire grupper af kommercielt producerede æg til at være et »etisk æg«.

»For et etisk forsvarligt æg er det, som hønen får lov til at udruge til en kylling.«