Odense følger unge kriminelle tæt

Odense Kommune har gode erfaringer med at mandsopdække unge kriminelle med intensiv mentorordning for at hindre tilbagefald.

De flipper ud over et girokort.

De tror måske, at kommunen nægter dem mere i kontanthjælp, fordi de har siddet i fængsel.

De er aggressive over for kommunale sagsbehandlere.

Sådan er virkeligheden for mange unge Odense-kriminelle, som ryger ud og ind af fængsler. Derfor har Odense Kommune og Direktoratet for Kriminalforsorgen indgået et samarbejde for at sikre, at det ikke går »den hårde kerne« helt så galt, når de bliver løsladt, som det hidtil har gjort. Netop i den kommende tid skal de to parter tage stilling til, om forsøgsordningen skal gøres permanent.

Det nye er, at den unge kriminelle tilbydes en mentor en person som han har tillid til, og som han selv vælger der følger ham lige fra varetægtsfængsling og hele vejen til udslusning i det normale liv igen.

Forsøget har ind til nu kørt siden midten af 2006, og Annette Schiønning, der er projektkoordinator mellem kommunen og Kriminalforsorgen, mener, at det allerede har vist sig meget frugtbart.

»Den gruppe, vi stiler efter, har meget dårlige forudsætninger. Mange har for eksempel svært ved at forstå et girokort og kan slet ikke begå sig i det offentlige system. Jeg havde ved begyndelsen af dette projekt en fordom om, at der nok ikke var meget at gøre for dem. Men det er ikke rigtigt. De kan langt mere, når de får hjælp. Nogle bliver frygteligt vrede og tror, at sagsbehandleren nægter dem mere i kontanthjælp, fordi de har siddet i fængsel. Derfor er det afgørende, at der er en voksen de har tillid til med, som kan forklare dem, hvordan tingene hænger sammen,« siger Annette Schiønning.

Kriminalforsorg bifalder
Vicedirektør Annette Esdorf, Kriminalforsorgen, er også meget glad for den nye form for mentorordning, som man har udviklet sammen med kommunen: »Man skal gribe fat i unge fra denne gruppe så tidligt så muligt og bruge tiden i afsoningssystemet til at lære dem at klare sig bedre, og så skal kommunen stå klar til at tage over bagefter,« siger hun.

Det er frivilligt om den unge vil tage imod en samarbejdsplan, men hvis de gør det, er de med til sammen med kommunen og Kriminalforsorgen at lave en handleplan for deres egen fremtid, hvori kan indgå en mentor.

Hidtil har det været unge med udenlandsk baggrund den hårde kerne fra Odense, som har været målgruppen. På længere sigt regner Annette Schiønning med, at man fast vil følge mellem 60 og 80 unge, som har vanskeligt ved at fungere.

Det er unge, som ikke har oplevet en normal »modningsproces«. Som har været på institutioner, fra de var 12- 13 år, og siden i fængsler, og som eksempelvis aldrig har lært at gå på posthuset, fortæller hun.

En mentor kan være en tidligere lærer, en pædagog de kender eller andre voksne, som blandt andet hjælper dem til at fuldføre et narkobehandlingsprogram eller et uddannelsesforløb.

»Mange af den indsatte er meget glade for, at vi overhovedet interesserer os for dem og gider tage for eksempel helt til Horsens Statsfængsel for at snakke med dem. Kan vi holde dem væk fra fængslerne i længere og længere perioder og måske få dem etableret i en normal tilværelse, er det da en succes,« siger Annette Schiønning.