Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
- Det er fuldstændig uacceptabelt, at politiet ikke kan gennemføre ganske almindelige politiforretninger i området.
Sådan siger borgmester Jan Boye til berlingske.dk som reaktion på skudepisoden i Vollsmose i nat. Han vil nu samle den gruppe under kommunen, som har øje på Vollsmose.
- Vi har tæt samarbejde med politiet og mødes hver mandag i Vollsmose for at følge udviklingen. Den gruppe sammenkaldes her i dag for at få et overblik over, hvad der er baggrunden for den voldsomme reaktion i går. Har det noget at gøre med irakerne, der blev fjernet fra kirken i København, eller er der andre ting under opsejling, fortæller han.
Borgmester Boye ser med stor alvor på situationen, som sker på trods af, at Vollsmose så småt er ved at få bugt med de sociale problemer.
- Helt overordnet set er Vollsmose inde i god udvikling med faldende kriminalitet og stigende beskæftigelse, og vi har i mange år ikke oplevet så voldsom en episode som i nat. Derfor tager vi det meget alvorligt og sætter alt ind på for at finde ud, hvad var baggrunden for så voldsom en reaktion i aftes, siger han til Berlingske.dk.