Oberst: Statsministeriet ville presse fly i krig uden retsgrundlag

Afgående oberst på central post griber til det, han betegner som »lovligt nødværge« mod embedsmænd, der forsøger at overtage militær planlægning og rådgivning.

Fra Sigonella-basen på Sicilien fløj danske F-16-fly i 211 en lang række togter over Libyen, som deltagere i den interantionale koalition leder af USA. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Civile topembedsmænd fra især Forsvarsministeriet har i adskillige tilfælde forsøgt og haft held til at overtage styringen af den militære planlægning og dirigere indholdet af den militærfaglige rådgivning, som ellers er forsvarschefens og Forsvarskommandoens ansvar.

Det fremgår af en ny bog, som chefen for Forsvarskommandoens afdeling for internationale operationer, oberst Lars R. Møller, udgiver i den kommende uge. Den udkommer dagen efter, at obersten går på pension, og rummer en række konkrete eksempler på embedsmænds styring af den militære planlægning og i et enkelt tilfælde også af indsættelsen af kampfly i Libyen i 2011.

Den afgående oberst mener, at embedsmændene vanrøgter forsvaret.

»Jeg har ikke mistet loyaliteten over for forsvaret eller respekten for de ansatte. Men det militære forsvar er underlagt en civil administration, som er samlet i Forsvarsministeriet, og jeg er efterhånden kommet frem til, at mine skriverier, som omhandler denne civile administration, må kunne indregnes som lovligt nødværge. Den tidligere forsvarsminister Nick Hækkerup (S) og hans omgivende embedsmandsapparat har drevet så meget gæk med borgermusikken, at det ikke længere er seriøst. Jeg kender ikke den nye forsvarsminister, men kan kun ønske ham held og lykke, især med de topchefer, han har arvet i Forsvarsministeriet,« siger Lars Møller.

Kritikken af den civile indblanding i den militære planlægning kommer netop, mens forsvarsminister Nicolai Wammen (S) forsøger at få de borgerlige partier til at acceptere en sammenlægning af Forsvarsministeriets departement og Forsvarskommandoen. De borgerlige partier har modsat sig en fuld integration af departement og Forsvarskommando, netop fordi de frygter, at forsvarschefens militærfaglige rådgivning vil blive udhulet og overtaget af den politisk drevne del af forsvarsledelsen. Tidligere forsvarsminister Nick Hækkerup sikrede sig sidste år med støtte fra Enhedslisten, at forsvarsministeren kan gennemtvinge sammenlægningen administrativt, men Nicolai Wammen har endnu ikke fremlagt sit bud på, hvordan forsvarets ledelse skal se ud.

Ifølge Berlingskes oplysninger ventes et udspil omkring 1. februar, hvor Lars Møllers kritiske bog udkommer,

Pres for at være med i første angrebsbølge

Et af eksemplerne på et politisk forsøg på at styre forsvarets militære indsættelse daterer sig til marts 2011, da danske F-16-kampfly var undervejs til Libyen for at deltage i luftkrigen mod Gaddafis styre. Her kom det til en direkte konfrontation mellem Forsvarskommandoen og flere ministerier. Da flyene var undervejs, og kommandoen over dem var overgivet til det amerikanske flyvevåben i Ramstein i Tyskland, havde Forsvarskommandoen ikke modtaget det retlige grundlag, de såkaldte »Rules of Engagement«, hvorpå de danske fly skulle indsættes, og som Forsvarskommandoen skulle acceptere, inden flyene kunne frigives til operativ indsættelse. Regelsættet, der på dansk kaldes magtanvendelsesdirektiv, sætter grænserne for, hvad piloterne må foretage sig og under hvilke betingelser, og tjener til at beskytte både mod utilsigtede skader på civile samt piloterne selv mod at blive straffet, hvis noget alligevel går galt.

Daværende forsvarschef Knud Bartels, der i dag er formand for NATOs militærkomité, nægtede at frigive de danske fly til kamp, før retsgrundlaget var fremskaffet.

»Det gav genlyd i centraladministrationen. Der blev lagt maksimalt politisk pres på alle cheferne i Forsvarskommandoen. Jeg modtog opringninger fra kontor- og afdelingschefer, der alle understregede, at Statsministeriet lagde meget stor vægt på, at vi deltog i første angrebsbølge,« fortæller Lars Møller.

Indsættelsen af de danske fly skete, da den amerikanske forsvarsattaché havde fremskaffet dokumentet med regelsættet.

»Det eneste rigtig negative var det massive politiske pres, der var blevet udøvet af vores egne embedsmænd i Forsvarsministeriet, som burde have vidst bedre. Havde vi haft en forsvarschef, der havde givet efter for presset, så havde piloterne på flyene nægtet at udføre ordren, for de er opdraget til kun at adlyde lovlige, tjenstlige ordrer, og denne havde ikke været lovlig. Det havde været en rigtig skidt situation,« siger Lars Møller.

Minister hørte intet om embedsmænds pres

Chefen for Flyvertaktisk Kommmando, generalmajor Henrik Røboe Dam, har ikke kendskab til presset på Forsvarskommandoen, men han bekræfter, at F-16-flyene ikke ville være indsat, uden at »Rules of Engagement« var på plads.

Knud Bartels har i dag »ikke noget at tilføje« til sagen. Daværende forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) siger, at hun ikke hørte om embedsmændenes forsøg på at presse indsættelse af kampfly igennem. En indsættelse af flyene, uden at »Rules of Engagement« var på plads, ville have været i strid med løfterne til Folketinget og kunne føre til en ministerafgang, påpeger hun.